FLF: Brug to-lærerordninger

Frederiksbergs folkeskoler har i 2017 hver fået tilført 250.000 kr. til faglig kvalitet, trivsel og udvikling. Hvad pengene konkret skal bruges til afgøres af skolebestyrelserne, men Frederiksberg Lærerforening opfordre til at pengene bruges til at konvertere noget af den understøttende undervisning og lektiecafeer til to-lærerordninger i overensstemmelse med Folkeskoleloven § 16b.

 

Lærerforeningens argumenter for konverteringen er bl.a.:

 

a) Elevernes arbejdsmiljø, herunder behovet for kortere skoledage og mere fritid

 

b) Lærernes mulighed for bedre inklusion i klassen, f.eks. ved at styrke muligheden for samtaler med eleverne,

c) Styrkelse af lærernes arbejdsmiljø ved at reducere belastningsgraden, idet vi ved, at det ofte er langt mere krævende at undervise end at udføre andre typer af arbejdsopgaver, fx mødevirksomhed. Læs mere på http://www.flfnet.dk/media/9251629/flf_nyhedsbrev09_novt16-2.pdf