KV17: Endnu en kandidat trækker sig

Karsten Lauritsen, som var opstillet som nummer 2 på Det Radikale Venstres liste til kommunalvalget på Frederiksberg, har meddelt, at han trækker sig af personlige årsager. Karsten Lauritsen meddeler, at han stadig er medlem af de radikale. Der er ikke yderligere oplysninger om årsagen. Konsekvensen af dette er nok, at det bliver lidt sværere for de radikale at få valgt 2 til kommunalbestyrelsen. Karsten Lauritsen fik sidst imponerende 805 personlige stemmer og brugte en del ressourcer i valgkampen. Det kan partier komme til at mangle denne gang.