Hvem bliver borgmester

I flere af de landsdækkende medier er kommunalvalget på Frederiksberg blevet beskrevet som et præsidentvalg mellem de konservatives Simon Aggesen og socialdemokratiets Michael Vindfeldt. Men det er vigtigt at huske, at der er 2 yderligere borgmesterkandidater, og de kan godt komme i spil. Vi kigger her på en række scenarier, hvor det kan ske.

De konservative får absolut flertal:

Det er sket mange gange før, sidst ved Mads Lebech’s sidste valg som borgmester i 2005. Sker det nu igen, så bliver Aggesen borgmester. Dette scenarie er nok ikke særligt sandsynligt. I de ikke-kommercielle lokalmedies meningsmåling (Norstat) fik de konservative kun 37,5 % af de afgivne stemmer og absolut flertal kræver nok over 45% af stemmerne (som Lebech fik).

De konservative får flertal med Venstre:

Efter sigende ligger der en valgforbunds og en konstitueringsaftale i en bankboks som dækker denne situation. Den indeholder sikkert en aftale om, at det største parti stiller med borgmesteren. Men der er i dette scenarie den mulighed, at den grønne opposition, (som altså i dette scenarie ikke har vundet) går ud og peger på Jan E. Jørgensen som borgmester. Og vil Jan E. Jørgensen så sige nej? Det er måske ikke et særligt sandsynligt scenarie, men man skal bemærke, at Jan E. Jørgensen har omtalt sig selv som borgmesterkandidat, hvilket han ikke har gjort ved tidligere valg. Det er næppe fordi han tror, at Venstre lige pludselig bliver større end de konservative. Det er også interessant, at dette scenarie gør det op til Venstre selv at afgøre det.

Den grønne koalition vinder valget:

I dette scenarie bliver borgmesteren enten Michael Vindfeldt fra Socialdemokratiet eller de radikales Lone Loklindt. Her er aftalen i den grønne koalition, at den der kan samle flest stemmer bag sig af de 2 inden for koalitionen bliver borgmester. I Norstats meningsmåling fordelte mandaterne inden for de grønne koalition sig med 5 til Socialdemokratiet og Enhedslisten, 3 til de radikale og 2 til SF. Hvis det også er fordelingen på valgdagen, vil de fleste nok forvente at Enhedslisten peger på Socialdemokratiet, som derefter har den største gruppe bag sig, men det er ikke sikkert. Lone Loklindt har være ude med udtalelser om, at på det grønne område og på borgerinddragelse ligger de radikale og Enhedslisten faktisk ret tæt på hinanden. Socialdemokratiet har også taget afstand fra Enhedslisten forslag om en skattestigning, så man kan forestille sig, at Enhedslisten spørger de 2 borgmesterkandidater om, hvordan de vil løse problemet med de penge Enhedslisten mener kommunen mangler, og peger på den der svarer mest fornuftigt på det. Men faktisk er Socialdemokratiet og de radikale selv tilsammen den største gruppe og kan aftale det selv.

De ”grimme” scenariet: man ”køber nogen” fra den anden blok:

Der sker ofte mærkelige ting på valgnætter! F.eks. at et mindretal overtaler en fra de andre partier om at springe over for selv at blive borgmester. Man har tidligere set at SF’ere har gjort det, bl.a. i regionalrådet (der blev dog skudt ned af en anden fra SF), ligesom det også er sket at en socialdemokrat meldte sig ud af partiet og blev borgmester på de borgerlige stemmer. Så spørgsmålet er; kunne man på valgnatten på Frederiksberg forestille sig, at de konservative tilbyder SF borgmesterposten, for SF var jo med i de borgerliges budgetforlig. Ved sidste valg skiftede en fra Alternativet ”side” (på Fanø) og blev borgmester på borgerlige stemmer. Kunne det samme ske på Frederiksberg, hvis Alternativet får en valgt? Eller kunne man forestille sig, at de konservative, hvis borgmesteren ser ud til at blive en socialdemokrat, tilbyder de radikale posten. Endelig er der mange eksempler på at Venstre og Konservative forsøger at snyde hinanden, som også er beskrevet ovenfor, hvis Venstre tager den borgmester post som oppositionen tilbyder. De grimme forløb er dog nok svære at forudse før valget. Det er det der gør valgnætter og dagene efter så spændende.

Det konstituerende møde i den nye kommunalbestyrelse er først d. 13. december og før den dato er det ikke (helt) sikkert hvem der bliver borgmester.