Laura Lindahl udfordrer Nikolaj Bøgh

Når det næste folketingsvalg udskrives, kommer der en spændende kamp om pladserne i Folketinget blandt de konservative kandidater i København Storkreds, hvorunder Frederiksberg hører. Det tidligere medlem af Folketinget for Liberal Alliance Laura Lindahl stiller nu op som konservativ. Det betyder, at der vil opstå hård konkurrence om de konservative stemmer på Frederiksberg og i de andre valgkredse i København.

Ved sidste valg fik de konservative kun valgt én i storkredsen. Det var Katarina Ammitzbøll, som i alt fik 2280 personlige stemmer mod Nikolaj Bøghs 1689 (der blev 1. suppleant) og 2 suppleanten Helle Bonnesens 1408 stemmer. De stiller alle 3 op igen og altså nu suppleret med Laura Lindahl og en række andre kandidater. I alt opstiller de konservative (ifølge deres hjemmeside) 12 kandidater i København Storkreds. (Folketingskandidater – Det Konservative Folkeparti)

De konservative holdt opstillingsmøde i februar, hvor kandidaterne indplaceredes i en rækkefølge efter stemmetal, og kandidaterne har siden, efter tur, valgt de kredse de vil være spidskandidater i. Hverken rækkefølgen på opstillingsmødet eller de kredse kandidaterne har valgt, er blevet offentliggjort, men ud fra de enkelte kandidaters egne oplysninger, er det muligt at stykke nogle informationer sammen. Heraf kan det fastslås, at Laura Lindahl ikke kom særligt højt op på opstillingslisten, hvorfor hun f.eks. vil komme til at stå under Nikolaj Bøgh på stemmesedlen, bortset fra i den kreds hvor hun er spidskandidat og derfor vil stå øverst på stemmesedlen (under partibogstavet C).

Hvilken kreds Laura Lindahl får er som nævnt ikke offentligt kendt, men det er en af de (for C dårligere) københavnske kredse (måske Nørrebro). Nikolaj Bøgh får en af de bedre Frederiksberg-kredse (måske Slotskredsen som sidst). Hvilken kreds man er spidskandidat i er ikke helt afgørende for stemmetallet, da vælgere kan stemme på alle i alle kredse. Men da der er en, om eng svag, tendens til at den der står øverst under partiets navn får lidt flere stemmer, så er det klart en fordel at vælge en kreds, som Frederiksberg kredsene og Østerbro, hvor liste C får flest stemmer.

De konservative har som nævnt i øjeblikket kun én valgt i København Storkreds, men partiet er siden gået meget frem. Ved det sidste regionrådsvalg i hovedstaden, fik de konservative således 13 % af stemmerne i den del af regionen, som udgøres af Københavns Storkreds (kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør), mens partiet ved folketingsvalget i 2019 kun fik 5,3 % af stemmerne. Det peger umiddelbart på, at de konservative vil få valgt 3 i storkredsen, men der er en central usikkerhedsfaktor og det er om Lars Løkke Rasmussen (som de forventes) stiller op for Moderaterne i København. Hvis det sker, får C måske kun valgt 2.

Hvis de konservative får valgt 2 i storkredsen, er det langt fra sikkert at Lindahl og Bøgh bliver valgt: Katarina Ammitzbøll slog Nikolai Bøgh sidst, fordi hun fik flere stemmer end Bøgh i de københavnske kredse. Hun har nu også fordelen af at være medlem af Folketinget (en fordel hun ikke havde sidst). Helle Bonnesen kan også slå de to fra Frederiksberg. Bonnesen fik sidst 281 stemmer færre end Bøgh, men hun har siden haft et kanonvalg med 3.433 stemmer til kommunevalget i København og er nu gruppeformand for de konservative i Borgerrepræsentationen. Til sammenligning fik Lindahl 1.290 stemmer og Nikolaj Bøgh 1.079 stemmer til kommunalvalget på Frederiksberg.

Der er ingen tvivl om, at både Lindahl og Bøgh er stærke folketingskandidater, men de vil tage ”stemmer fra hinanden” på Frederiksberg, et problem der ikke bliver mindre af, at der også er andre frederiksbergborgere blandt de konservative folketingskandidater i storkredsen (f.eks. Rico Djernis). Frederiksberg kan således, trods de konservatives fremgang, ende med ikke at få valgt en lokal kandidat.

Får de konservative valgt 3 bliver det sandsynligvis enten Lindahl eller Bøgh der bliver valgt. Det bliver et valg mellem den nationalkonservative Bøgh, der er præget af den frederiksbergske socialkonservativisme, og den liberal-konservative Lindahl.