Løsgænger er gået til Venstre

Ikke overraskende har kommunalbestyrelsens løsgænger Malene Sandfeld, der blev valgt ind i kommunalbestyrelsen på de konservatives yderste mandat, nu meddelt, at hun har meldt sig ind i Venstre. Hun skriver på facebook, at hun føler hun er “kommet hjem” og roser Venstre for at have “højere til loftet og mod på forandring. Netop hvad jeg savnede i mit forhenværende parti.”

Venstres Jan E Jørgensen skriver, at det er en nyhed han har glædet sig til at dele, nemlig at “Venstre får et ekstra mandat i Frederiksberg Kommunalbestyrelse.”

Som nævnt er Sandfelds indmelding i Venstre ikke kommet som et overraskelse på rådhuset, hvor flere mener, at Sandfeld længe har ligget tæt på Jan E. Jørgensen politisk. Indmeldelsen får heller ikke nogen politisk betydning for arbejdet på rådhuset.