Dødt løb på Frederiksberg

Norstats politisk index for Frederiksberg viser, her et år før det kommende kommunalvalg, dødt løb mellem de politiske blokke i kommunen.

Med udgangspunkt i valgforbundene fra sidste valg får kommunalbestyrelsens blå blok (C, D, I, M, O, og V) 49,9 % af stemmerne, mens den grønne koalition får 49,5 %!

Ud af de 425 potentielle vælgere som deltog i Norstats meningsmåling svarede 0,6 % at de vil stemme, men ikke på et af de nævnte partier.

En forskel på 0,4 % ville svare til 240 stemmer i alt på Frederiksberg.

Politisk indeks for Frederiksberg Kommune november 2024

Antal425Forskel til
  KV21
Socialdemokratiet17%+0,3
Radikale Venstre8%-1,6
Konservative Folkeparti37%-3,4
Nye Borgerlige0%-0,7
Socialistisk Folkeparti10%+5,3
Liberal Alliance6%+5
Moderaterne1% +1
Dansk Folkeparti1%+0.4
Venstre4%-1,6
Danmarksdemokraterne0% +0,5
Enhedslisten14%-4,1
Alternativet1%0
Andet parti/Lokalliste/Kandidat uden for partierne0,6%-1
   
Grøn Koalition49,5-1,1
  Blå Blok  49,9  +0,7
   
Kilde: Norstat

Der er indgået en politisk aftale om, at Frederiksbergs kommunalbestyrelse efter næste valg udvides til 31. Det betyder at blå blok at dømme efter det politiske index vil få 16 pladser i den kommende kommunalbestyrelse. De konservative vil få 13, Liberal Alliance 2 og Venstre 1. Der er dog ikke mange stemmer der skal flytte en plads fra de konservative til Venstre.

I den grønne koalition tyder Norstats politiske index på at Socialdemokratiet får 6 valgt, Enhedslisten 4, SF 3 og de radikale 2. Her er det meget tæt mellem Socialdemokratiets 6. og Enhedslisten eventuelle 5. mandat.

I forhold til fordelingen i dag (hvor Helle Sjelle som oprindeligt blev valgt som konservativ i dag repræsenterer Moderaterne og Malene Sandfeld tilsvarende er gået de konservative til Venstre.

Antal Pladser i Frederiksberg Kommunalbestyrelse efter valget d. 18. nov. 2025

ASocialdemokratiet6+1
BRadikal Venstre2-1
CDet Konservative Folkeparti13+2
FSF – Socialistisk Folkeparti3+2
ILiberal Alliance2+2
MModeraterne0-1
VVenstre1-1
ØEnhedslisten4-2
 I alt31+2
Kilde: Norstat Politisk Index

Men husk der er usikkerhed ved meningsmålinger, selv om 425 svar børgive et rimeligt billede. Husk også at mange først gør (endeligt) op med hvad de skal stemme den sidste måned før valget, og det kommende kommunalvalg er først d. 18. november 2025.

Det ser ud til at blive tæt!

Se Frederiksberg Lokal-TV’s dækning med interviews med politikere på Frederiksberg Lokal TV – Frederiksberg Lokal TV