Indenrigs- og Sundhedsministeriet opgør hvert år, i forbindelse med ministeriets opgørelse af de enkelte kommuners socioøkonomiske udgiftsbehov, antallet af personer med lav indkomst i 3 ud af de sidste 4 år. Antallet med lav indkomst opgøres- lidt teknisk af “Danmarks Statistik, som antal 18-64-årige i kommunen pr. 31. december, der i året to år før beregningsåret [det vil her sige i 2021] og i mindst to af de foregående tre år har haft en ækvivaleret disponibel indkomst på mindre end 60 pct. af medianindkomsten på landsplan samt en formue på under 10.000 kr. og været bosat i Danmark i tre ud af de seneste fire år. Studerende uden børn og deres familiemedlemmer samt selvstændige og medarbejdende ægtefæller medtages ikke i opgørelsen.”
I beregningsåret (2023) svarede 60 % af medianindkomsten per voksen på landsplan til ca. 237.000 kr.
Det er tallene fra 2023 der bruges til beregningen af Frederiksbergs socioøkonomiske udgiftsniveau. Og her viser Indenrigs- og Sundhedsministeriets tal (målt som angivet overfor), at der på Frederiksberg var 1.283 personer med lavt indkomst. Året før var antallet ifølge ministeriet 1,468.
Faldet på 185 personer svarer til et fald på ca. 13 %. Da faldet i antallet af personer med lav indkomst på landsplan kun var ca. 7 %, betyder det, at Frederiksberg skal betale mere til landsudligningen.
Kilde: 3. Tabeller vedr. kommunal udligning og generelle tilskud 2026.pdf s. 49

