Frederiksbergs borgmester har fået startet en debat, om filippinske au-pairer skal have mulighed for at blive i landet og uddanne sig inden for nogle af de sektorer, hvor der en en katastrofal mangel på arbejdskraft. Det kunne f.eks. være som SOSU-hjælpere eller -assistenter.
Over hele landet ser det ud til, at der om nogle år vil mangle tusindvis af ansatte i ældreplejen. Samtidigt med at antallet af ældre stiger, går en stigende andel af de nuværende ansatte i ældreplejen på pension og der er store vanskeligheder med at rekruttere nye unge ind i sektoren. Fagforeningen FOA anslår at der alene på Frederiksberg vil mangle 415 sosu uddannede i 2026. Alle landets kommuner har igennem de sidste 5-10 år målrettet arbejdet på at løse problemet, men forsøg på at få nogle af de mange ansatte på deltid til at gå op på fuld tid; få ansatte til at udskyde pensionen; at reducere sygefraværet; at skabe jobs i ældreplejen til unge for at gøre den interesseret i faget; osv osv har ikke løst problemet.
To af de konservative medlemmer af Frederiksberg Kommunalbestyrelse har efter borgmesterens har været ude med sit forslag, straks været ude – den ene, Alexandra Isabella Dessoy, med en kritik af borgmesterens forslag for at ødelægge au-pair ordningen og at reducere den fra at være kulturudveksling til lavtlønnede jobs, mens den anden Laura Lindahl kritiserede au-pair ordningen for netop at være et eksempel på at udnytte fattigdom i den anden ende at verden.
Kritikken er bemærkelsesværdig, fordi Vindfeldt faktisk tale om au-pairer som er færdig med deres au-pair “job”, og som derefter ville kunne starte en uddannelse med “voksenlærlingeløn”, altså en væsentlig bedre økonomisk situation, som måske endda kunne få nogle af dem til, om muligt, droppe de lavtlønnede “kulturudveksling”-ordninger, der ikke leve op til hensigten.
Tidligere au-pairer kunne også have den fordelt, at de har lært noget dansk under “kulturudvekslingen”, modsat den arbejdskraft regeringen ligger op til kan importeres direkte fra udlandet.
