Så sker der (måske) noget på posthusgrunden

Ejerne af posthusgrunden på Finsensvej siger nu undskyld for at grunden har ligget tom hen siden posthuset blev revet ned. Endnu engang lover de , at nu går byggeriet af det 13-etager store iværksætterhus i gang.

Denne gang har de dog (som det kan ses på billederne) finansieret nogle nye plancher på hegnet ud mod Finsensvej og lejet en større maskine til at stille på grunden.

Det bliver spændende at se om der nu sker noget og om det sker med “respekt for det gamle Frederiksberg”. Det lyder som et slogan de konservative kunne finde på, men iværksætterhuset (eller Startupcity som er dets gamle navn) er også fra “deres tid”.