Ny type plejehjem på Frederiksberg?

Kommunalbestyrelsen genoptager nu arbejdet efter sommerferien. En er de første sager er en sag i ældreudvalget om, at kommunen skal omdanne et af kommunens kommunale plejecentre til et såkaldt lokalplejehjem.

Et lokalplejehjem adskiller sig fra andre plejehjem ved at det ikke længere skal leve op til alle de krav som andre plejehjem skal leve op til. Et lokalplejehjem får sin egen bestyrelse, som får større frihed til at udvikle plejehjemmet, f.eks. med tilbud om tilkøb, hvor mere velhavende beboere kan tilkøbe ydelser, som andre beboere ikke har råd til.

Det vil ikke alene omfatte ydelser, der ligger ud over den pleje og omsorg den ældre har brug for, såsom tilkøb af mad til pårørende, leje af lokaler til fester og lignende. Men også (hvad f.eks. FOA er bekymret over) tilkøb af ekstra pleje, rengøring, deltagelse i fællesarrangementer og andet der normalt regnes for aktiviteter, som er en del af det at bo på plejehjem.

Lokalplejehjem skal være aktieselskaber, hvilket stiller krav om forrentning og overskud, og lokalplejehjem kan droppe udgiftstunge, men vigtige elementer som krav til overholdelse af kommunens interne regler om at tage elever, overholdelse af kommunens seniorpolitik med mere.

Kommunen har i øjeblikket 4 kommunale plejehjem: Flintholm Plejeboliger, Ingeborggården, Kastanjehaven og Plejeboligerne Østervang. Der kunne være et af dem der skal overgå til at være et lokalplejehjem A/S