I vores meningsmåling op til det kommende kommunalvalg har vi spurgt de 510 repræsentative vælgere om de kender Frederiksbergs borgmester og om de samlet set er tilfredse med borgmesteren.
Som det kan ses af tabellen kunne 82 % af de spurgte svare korrekt på, hvem af de 4 angivne der var borgmester på Frederiksberg. !4 % brugte som det kan ses muligheden for at bruge kategorien “Ved ikke”. Vi spurgte for øvrigt også om hvor meget de interviewede følger med i lokal kommunalpolitik på Frederiksberg, og her svarede 15 % overhovedet ikke!
| Ved du hvad borgmesteren på Frederiksberg hedder? Er det… | |
| BASE | 510 |
| Michael Vindfeldt | 82% |
| Lone Loklindt | |
| Michael Brautsch | 2% |
| Jan E. Jørgensen | 3% |
| Ved ikke | 14% |
| TOTAL | 100% |
Vi har også spurgt til om vælgerne er tilfredse eller utilfredse med Michael Vindfeldt som borgmester. Her svarer 65 % af de vælgere, der forholder sig til spørgsmålet, sig som “samlet set” tilfredse eller meget tilfredse med Michael Vindfeldt, mens 35 % er siger de er utilfredse eller meget utilfredse.
| Hvor tilfreds er du samlet set med Michael Vindfeldt som borgmester i Frederiksberg Kommune? | |
| BASE | 265 |
| Meget tilfreds | 10% |
| Tilfreds | 55% |
| Utilfreds | 25% |
| Meget utilfreds | 10% |
| TOTAL | 100% |
48 % af de adspurgte angav enten “hverken eller” eller “ved ikke” til spørgsmålet.
Ud af de 92 som angav de samlet set er utilfredse eller meget utilfredse med Michael Vindfeldt som borgmester angav 64 de ville stemme på de konservative.
Note: målingen er foretaget af analyseinstituttet NORSTAT ultimo august. Målingen er foretaget på vegne af Frederiksberg Lokal-TV, Frederiksberg Lokalradio og nyhedssiden www.frederiksbergnyt.dk

