Meningsmåling: Kender du Michael Brautsch?

De konservative har et problem. Michael Brauitsch – partiets spidskandidat til det kommende kommunalvalg er nærmest ukendt. Det til trods for at han er præst i en af kommunens sogne og har optrådt som netop præst i TV2’s serie med arrangerede ægteskaber: “Gift ved første blik”.

I vores netop gennemførte meningsmåling stillede vi spørgsmålet:

Hvor godt kender du spidskandidaten fra det konservative folkeparti Michael Brautsch?

Svarerne kan ses i tabellen.

Som det kan ses svarede hele 42 % “kender ham ikke” mens 31 % svarer “kun af navn”. Kendskabet til spidskandidaten er for øvrigt også begrænset blandt de vælgere, der siger de vil stemme på det Konservative Folkeparti. Blandt dem svarer 21 % at de ikke kender Brautsch, mens 42 % svarer at de kun kender ham af navn. Faktisk er kendskabet til den konservative spidskandidat større blandt socialdemokratiske vælgere end blandt konservative.

Note: målingen er foretaget af analyseinstituttet NORSTAT ultimo august. Målingen er foretaget på vegne af Frederiksberg Lokal-TV, Frederiksberg Lokalradio og nyhedssiden www.Frederiksbergnyt.dk