Lige som ved finansloven er der på Frederiksberg problemer i blå blok. Frederiksbergnyt har tidligere berettet om opsplitningen af den traditionelle samlede blå valgforbund til nu 2 valgforbund, med hver deres borgmesterkandidat. 16 lister og 3 valgforbund – Frederiksbergnyt
På Frederiksberg er det nu ikke en hemmelighed, at en væsentlig årsag er, at DF tidligt meldte ud, at de ikke ville i valgforbund med de konservative. Årsagen var, at de konservative ifølge DF løb fra en aftale ved sidste kommunalvalg, hvor de konservative ikke, som ellers aftalt, ville afgive nogen poster (eller ben) til DF. Deres argument var, at aftalen kun galt hvis de borgerlige partier fik flertal.
Sjovt nok endte det med, at flertallet gav DF en (ulønnet) post i Hjemmeværnet!
De konservative har forsøgt at få ændret situationen med inddragelse af partiernes folketingsgrupper med uden held.
En anden årsag er, at forholdet mellem de konservative og de andre blå partier i kommunalbestyrelsen efter sidste valg blev rigtigt dårligt. To valgte konservative følte sig så dårligt behandlet, at de meldte sig ud. Malene Sandfeld meldte sig ind i Venstre og Helle Sjelle meldte sig ind i Moderaterne, for øvrigt sammen med Lars Barfoed, blandt andet med en bemærkning om, at de konservative på Frederiksberg ikke længere er socialkonservative, hvilket ellers tidligere har været kendetegnende for de konservative på Frederiksberg.
Men har det så nogen betydning, at der nu er 2 blå valgforbund, ét med de konservative, Danmarksdemokraterne, Hvidsten og andre små borgerlister og ét med Venstre, Liberal Alliance, Moderaterne og DF?
Og her er svaret Ja!
For det første betyder det, at de små partier i det nye valgforbund vil tage mandater fra de konservative, sammenlignet med hvis de havde haft et fælles samlet valgforbund, det kan dreje sig om 2 til 3 mandater.
For det andet – og det er måske vigtigere – så betyder det, at der ikke er indgået en aftale om, hvad de blå partier skal gøre sammen efter valget. Tidligere var Venstre f.eks. været bundet af en aftale om, at det var de konservative, som det største parti, der skulle have borgmesterposten. Det var en aftale, som efter sigende, altid blev placeret i en bankboks, når den var underskrevet ved indgåelsen af valgforbundet før varget. En sådan aftale eksisterer ikke i år.
Det betyder, at partierne efter valget står frit, og tonen mellem de borgerlige blå partier kunne godt tyde på, at de ikke vil pege på hinandens borgmesterkandidater, men kunne finde på i stedet at forsøge at få skabt et samarbejde hen over midten, dvs. med Socialdemokratiet.
Den konservative spidskandidat Michael Brautsch har overfor Berlingeren ikke ville afvise en konstituering hen over midten. Samtidigt har Venstres Jan E. Jørgensen, med en helt anden pondus end tidligere, udnævnt sig selv til borgmesterkandidat.
Det kan betyde, at valgnatten på Frederiksberg bliver endnu mere spændende. Mulige scenarier for dét, vil vi vende tilbage til.
Husk følg også valgkampen på Frederiksberg Lokal TV – Frederiksberg Lokal TV

