Der sker ofte meget mærkelige ting på valgnatten efter et kommunalvalg. Borgmesterposten kan skifte flere gange Ii løbet af natten og det er en klar hovedregel, at man som politiker ikke må slukke mobiltelefonen den nat.
Sådan er det også på Frederiksberg, men her er hovedreglen, at meget er forsøgt men intet hidtil lykkedes.
Se bare natten efter sidste valg. Da de konservative så, at der ikke var flertal bag deres valgforbund, ringede de rundt for at finde andre løsninger. Hvad hvis nu de kunne få en aftale med SF og at de konservative i Kolding hjalp SFs Willy Søvndal til borgmesterposten – kunne SF så hjælpe de konservative på Frederiksberg. Eller omvendt. Det forslag gik eftersigende helt til tops i partiernes respektive ledelser på Christiansborg. Og hvis det ikke gik kunne man jo også tilbyde Lone Loklindt borgmesterposten, så man i det mindste slipper for en socialdemokratiske borgmester.
Det gik som bekendt ikke. Ligesom tidligere forsøg fra oppositionen på at tilbyde Pernille Høxbro eller Jan E. Jørgensen borgmesterposten, for at slippe fopr John Winter eller Jørgen Glenthøj.
Hvilke mulighedeer er der så i år? Det har vi kigget lidt ind i varieret efter de mulige udfald af valget.
Hvis det nuværende flertal genvinder flertallet, bliver det sikkert en kedelig valgnat på Frederiksberg. Der ligger sikkert en valgaftale der forpligter partierne til, hvis de har flertal at konstituere sig sammen. Sikkert også med aftaler om antal formandsposter mm. Der kan selvfølgelig gå koks i fordelingen af poster, hvis partiernes indbyrdes størrelser ændres. Går SF frem, skal de måske have en formandspost mere. Hvis Enhedslisten eller de radikale går tilbage skal de måske af med et. Her kan der opstå utilfredsheder, som de konservative står på spring for at udnytte. F.eks. ved at tilbyde de radikale borgmesterposten.
Hvis den grønne koalition ikke opnår flertal igen, er der til gengæld åbnet op for mange muligheder. Der kunne ende i op til 4 forskellige borgmestreemner. Det skyldes, at der er 2 valgforbund i blå blok og dermed ikke foreligger en valgforbundsaftale, der binder partierne. Det siges, at dengang der var en sådan aftale, lå den valget over i en bankboks!
Michael Vindfeldt kunne f.eks. forsætte med støtte fra Venstre a la regeringssamarbejdet.
Det kunne også blive Michael Brautsch fra de konservative, hvis det lykkes at få Venstres Jan E. Jørgensen til at støtte det, hvilket kan være tvivlsomt, ligesom det kan være tvivlsomt om de konservative ville støtte Jan E. Jørgensen som borgmester. Forholdet mellem de to partier er (efter sigende) bare ikke godt.
Trassekasserierne kan bane vejen for Lone Loklindt som borgmester som kompromis kandidaten!
