Frederiksberg kommunes økonomi har fået en hovedrolle i partiernes valgkamp. Det er også et af de emner vores meningsmåling viste vælgerne prioriterer højest (De vigtigste emner i valgkampen – Frederiksbergnyt).
Et af de politiske stridsemner er, om der var orden i kommunens økonomi, da det nye flertal, den grønne koalition, overtog bystyret i 2022 eller om det nye flertal overtog en kommuneøkonomi i store problemer, der reelt var på vej mod at blive sat under administration.
De konservative mener, at økonomien var i balance og helt i orden, da de mistede flertallet. Hvis man ser på budgetforslagene for årene 2021 og 2022 (de 2 sidste konservative budgetforlig), ser det da også ud til at de konservative har ret.
Budget 2021 kan ses her Budget 2021
Budget 2022 kan ses her Budget 2022
De 2 budgetår blev i princippet vedtaget i sammenhæng, så budget 2021 i virkeligheden var et 2-årigt budget, mens budget 22 ”kun” var et korrektiv og supplering af budgettet fra året før.
I begge år var der ved budgetvedtagelsen fremlagt budgetter, der overholdt kommunens økonomiske politik, herunder at der i det 4. overslags år (henholdsvis i 2025 og 2026) var balance i kommunens udgifter og indtægter – dog først efter et kasseforbrug på ca. 200 mio. kr.
Op til kommunalvalget i november 2021 så alt således godt ud for kommunens økonomi og partierne gik til valg på, at skatten ikke skulle stige. Det vil sige, Enhedslisten advarede allerede dengang mod, at kommunens økonomi, trods tallene i budgetterne, ikke hang sammen. Derfor sagde partiet, som de eneste før valget, at det var nødvendigt at kommuneskatten blev øget med 0,5 %. Det ville svare til, at skatteindtægterne igen nåede op på det niveau, de var på før de borgerlige partier i 2010’erne sænkede både person- og ejendomsskatten, så kommunen mistede en årlig indtægt på 150 mio. kr.
At der var problemer i de 2 sidste år med konservativt styre ses også af, at de konservative selv omkring budgetterne i 2021 og 22 gennemførte reduktioner i kommunens driftsudgifter svarende til ca. 100 mio. kr. årligt. Først havde det været nødvendigt i 2021 at vedtage en grønthøster, der reducerede driftsudgifter med over 30 mio. kr., hvorefter flertallet havde konfiskeret over 20 mio. kr. af institutionerne ubrugte midler, som ellers normalt blev overført til året efter og endeligt i budget 2022, udlod at udnytte kommunens fulde serviceloft. Der var ikke råd til at bruge over 50 mio. kr. af serviceloftet, hvilket betød en permanent reduktion af kommunens service udgifter på over 50 mio. kr. om året. Penge der ellers kunne være blevet brugt til at forbedre ældreplejen, skolerne eller daginstitutionerne.
Først efter valget i 2021 gik det op for de andre partier, at der måske var noget helt galt i det vedtagne budget. Kommunens økonomiafdeling slog alarm over, at der var store huller i budgetterne og for at få det vurderet af eksterne eksperter, fik kommunen revisionsfirmaet Deloitte til at gennemgå kommunens økonomi.
Deloittes analyse (ekstern_undersoegelse_af_frederiksberg-kommunes_oekonomiske_udfordringer_i_2022_og_2023.pdf) viste, at der var ubalance i kommunens økonomi – også her blev beløbet sat til et årligt underskud på 150 mio. kr. Blandt de problemer Deloitte pegede på var overvurderede indtægter fra urealistiske fremskrivelser af antal borgere i kommunen og at ikke realiserede effektiviseringer, der, selv om de politisk var opgivet, stadig indgik i budgetterne.
I budgetpapirerne for budget 2023 (Budget 2023) opsummeredes Deloitte rapporten og økonomiafdelingen beregninger i denne figur:
Oven i disse strukturelle problemer kom så en stadig forringelse af Frederiksbergs bloktilskud i udligningsordningen. Også her var tabet af skatteindtægter problematiske, da de forringede kommunens robusthed over for mere eller mindre tilfældige ændringer i statens tilskud til kommunen. Generelt set har udligningsordningerne i de seneste år forringet de mere velhavende kommuner i Hovedstadens tilskud. Det betød bl.a. at Gentofte kommune allerede i 2020 besluttede at hæve kommuneskatten med 1,5 %, mens Lyngby-Tårbæk hævede skatten med 0,6 %.
Så når Berlingske og CEPOS peger på, at Frederiksberg kommune er den kommune der har hævet kommuneskatten mest fra 2022 til 2026, så skyldes dette delvist, at det konservative flertal på Frederiksberg i 2021 ikke hævede skatten som andre velhaverkommuner i Hovedstaden gjorde for at sikre rettidig omhu. En skattestigning, som, ligesom de midlertidige nedskæringer flertallet indførte, nok var nødvendig for at rette op på økonomien. Der er de konservative sandsynligvis ikke enige i, men det kan dog konstateres at alle partier i Frederiksberg kommunalbestyrelse står bag det nuværende skatteniveau i kommunen.
