Kandidaterne – Blå Blok

Mange bruger sikket de mange kandidattest til at finde den kandidat, de er mest enige med, for at stemme på vedkommende. Men spørgsmålet er, hvor troværdige kandidattesterne er, for det siges, at flere partier ”styrer” kandidaternes besvarelser, for at ”helgardere” sig, så der altid vil være en kandidat, der svarer som dig – som vælgeren.

Vi vil derfor her supplere med informationer om de opstillede kandidater. Informationer som ikke tydeligt fremgår andetsteds. Dog inden for nogle grænser, så vi f.eks. Ikke skriver om kandidaternes ”etnicitet”, religion, seksuelle eller andre forhold som hører under privatsfæren. Nogle kandidater lægger ikke skjul på disse ting, men det må være op til dem selv f.eks. at skrive om deres seksualitet kønsidentitet mm.

Vi efter partierne i den ”Grønne Koalition”, ser vi her på kandidatlisterne hos de blå partier:

Hos de konservative er der stor spænding om, hvor mange personlige stemmer partiets spidskandidat får. Et internt måltal er her 5.426, hvilket var antallet af vælgere, der stemte på Simon Aggesen, spidskandidaten ved sidste valg. Dernæst vil det være meget spændende, at se hvem der er blevet valgt, når de personlige stemmer tælles i løbet af onsdag d. 19. november. Partiet står jo til at tabe 2-3 mandater. Der personlige stemmer ligger ofte så tæt, at det kan blive nødvendigt med flere omtællinger.

De konservative stiller ofte kendte nye kandidater op til kommunalvalget, Ved sidste valg f.eks. den tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen. Ved dette valg er det ikke lykkes partiet af finde mange kendisser (og Isager-Nielsen genopstiller ikke). Blandt partiets nye kandidater er Jimmi Streit der, ud over at være ejer af værtshuset Frederik den sjette, tidligere har være mangeårig kommunal ansat, bl.a. som direktør for Børn og unge forvaltningen i Odense, hvor han var kendt for store økonomiske effektiviseringer, fyringer mm. indtil han blev fyret efter 2 år, samt ejeren af Frederiksberg Chokolade Tina Jacobsen.

Hos de konservative bliver det også spændende at se, hvor mange personlige stemmer Laura Lindahl får. Sidst fik hun 1290, hvilket næsten svarede til hvad Liberal Alliance, som hun tidligere repræsenterede i kommunalbestyrelsen, tabte ved valget (1.392 stemmer). Nogle af de stemmer kan hun tabe igen til liste I, der står till en massiv fremgang.

Et stort parti som de konservative har flere fløje, selv om deres borgmesterkandidat tilsyneladende er uvidende om det. Men Nikolaj Bøgh er i mange sammenhænge en klar nationalkonservativ stemme; Laura Lindahl er liberal-konservativ, Anders Storgaard grøn og hvis der endnu er en social-konservativ kandidat (Lars Barfoed siger der ikke er flere) så kunne det være Claus Wagenblast-Franck.

Hos Venstre er det klart at Jan E. Jørgensen bliver valgt, men denne gang får partiet helt sikkert mere end et mandat. Her bliver det spændende om Malene Sandfeld, der i denne periode sprang fra de konservative til Venstre, bliver valgt. Som konservativ fik hun sidst 283 stemmer, hvilket i 2021 ikke ville have givet hende valg som nr. 2 på Venstres liste.

Moderaterne stiller med den erfarne politiker Helle Sjelle, der også var partihopper i denne periode, da hun oprindeligt blev valgt på de konservatives liste med 454 personlige stemmer. Men Moderaterne ser ud til at få svært ved at få nogen valgt.

Liberal Alliance står modsat til at få valgt en eller måske to til kommunalbestyrelsen. Lars Berg Andersen skal, nok blive valgt. Her bliver det spændende, at se hvor mange stemmer boksepromoter Bettina Palle får. Sidst stillede hun op for Venstre og fik 64 stemmer. Det er nok mere sandsynlig det er enten Frederik Tuen Bjerrum eller Henrik Karl Hierl der bliver valgt. Hos Dansk Folkeparti er det lidt interessant at spidskandidaten fra sidst Eva Bechmann, nu stiller op for Danmarks Demokraterne. Det flytter måske nogle stemmer, men DFs fremgang på landsplan kan måske betyde at partiet kan være tæt