Grønne områder og boligbyggeri har fået en hovedrolle i partiernes valgkamp. Det er også nogle af de emner vores meningsmåling viste vælgerne prioriterer højest (De vigtigste emner i valgkampen – Frederiksbergnyt).
På den ene side står de konservative og proklamerer stop for byggeri på grønne områder – på den anden side står det nuværende flertal, som siger der inden for de sidste 4 år, er kommet mere natur på Frederiksberg, men at der kan bygges mere, hvis der kompenseres med nye grønne områder.
Venstres Jan E. Jørgensen beskrev det på det store valgmøde i Rådhushallen som et mindre problem, hvis der f.eks. blev fældet nogle træer, når blot der blev plantet flere et andetsteds. Han roste for øvrigt Enhedslisten for at være blevet fornuftig på dette punkt, så de nu vil bygge mere.
I andre partier er der lidt mere fokus på fortætning, både i forhold til nye bygninger og i forhold til, hvor mange borgere der bor i kommunen.
De konservative har i en stor annonce i Frederiksbergliv peget på 5 områder, hvor flertallet vil bygge på grønne områder. Et af stederne er Bazar-grunden for enden af Fuglebakkevej. Det er også et af de steder Enhedslisten ifølge Jan ER. Er blevet ”fornuftig”, for Enhedslisten løb efter sidste valg fra en aftale med de konservative om at friholde grunden for byggeri, for at sikre en grøn korridor mellem en genåbnet Ladegårds å og Grøndalsparken. Korridoren bliver nu blokeret af en høj boligejendom med 75 % privat udlejning og nogle almene ungdomsboliger.
I Berlingske har Michael Vindfeldt kaldt de konservatives grønne byggestop for bluff, for der er ikke planer om at bebygge flere grønne områder.
I de konservatives annonce med byggeplaner er der da også peget på flere områder, der rent faktisk ikke er planer om, at der skal bygges:
Labyrinten på Pile Alle ligger i et område der er landskabsfredet og kan således ikke bebygges uden området affredes, hvilket der ikke er planer om.
På Finsensvej 80 til 86 er der ikke planer om at bygge noget, men som det kan ses på billede
kan området sagtens blive mere grønt – det er det ikke nu!
På Gravens Rand er der tale om et byggeprojekt, der blev startet af de konservative selv, bl.a. med byggemodning af grunden. De konservative havde oprindeligt også planer om at bygge mere hen langs Sdr. Fasanvej mod Roskildevej (hvor der tidligere lå 2 lave huse), men de planer skrinlagdes som kompensation for det område der bebyggedes ved Gravens Rand.
Til gengæld nævner de konservative ikke det, der måske kan blive det sidste konservative fingeraftryk på byen, den 13 etager høje ”Smart City”- iværksætterhus, som vil blive bygget på posthusgrunden på Finsensvej.
Men også flertallets fremhævelse af, at der er kommet flere grønne områder i byen kan problematiseres. I kommunens regnskab for byens bynatur angives det, at der er etableret 907 m² nye grønne arealer og omlagt 4.973 m² til biodiversitetsvenlig bynatur siden 2021. De 907 m2 svarer til 12 % af en fodboldbane og det område, der er udlagt som vild med vilje, svarer til lidt over en halv fodboldbane. Det vil Danmarks Naturfredningsforening nok ikke kalde prangende.
Heller ikke antallet af nyplantede træer synes at opfylde de grønne foreningers ønsker. Flertallet lover kun 100 nye om året. Det svarer til under én per arealet af en fodboldbane og vil, med den nuværende befolkningstilvækst betyde stadig flere borgere per træ.
Danmarks Naturfredningsforening kritiserede i en kommentar til det seneste kommuneplansforslag, at antallet af indbyggere i kommunen planlægges at stige. Antallet har tidligere i nyere tid være neden omkring 85.000 indbyggere. I dag bor der 105.000 og alle partier i kommunalbestyrelsen har godkendt en befolkningsfremskrivning, der planlægger med at antallet skal stige til over 110.000 i 2035. Det vil efter DN’s opgørelser betyde 735 ekstra 0-6-årige, 1600 flere +84-årige, 250 flere på plejehjem og 850 nye bilejere i kommunen.
Kritiske røster på de sociale medier har også spurgt til, hvordan f.eks. Enhedslisten både vil have flere billige boliger og mere vild natur. Og de konservative har fået spørgsmålet om det ikke kun er almene boliger de er imod. En af partiets kandidater har direkte sigt nej til almene boliger, fordi de ”blot vil forstærke udviklingen af (..) parallelsamfund” og det ”er (..) ikke den almennyttige boligsektor, der springer i øjnene, når man skal tale om sociale solstrålehistorier”. Andre konservative kandidater vil dog gerne støtte nogle almene boliger, hvis de kan forbeholdes frederiksbergborgere og ældre.
Der er også en heftig diskussion om almene boliger så overhovedet er billige. Her er svaret nok nej for nye almene boliger, der selv om de er op til 40 % billigere end tilsvarende nye private udlejningsboliger, stadig er dyre. F.eks. vurderes det at nye almene lejligheder på 90 m2 vil koste 14.000 kr. om måneden.
