I det netop indgåede budgetforlig for 2027 drejer det hele sig ikke om økonomi. Alle partier i kommunalbestyrelse er i forliget også blevet enige om, at fortætte Frederiksberg yderligere ved at gøre det lettere at indrette tagboliger, udfylde huller i karre-bebyggelsen – de såkaldte huludfyldninger – og bygge boliger på tidligere erhvervsarealer.
Citat fra Budgetforliget:
”Partierne ønsker en mere aktiv indsats for tagboliger og huludfyldninger samt en strategi for, hvornår egnede erhvervsarealer kan omdannes til boliger”.
Der lægges således op til en markant ændring af boligpolitikken på Frederiksberg, hvor kommunen hidtil har været restriktivt overfor ansøgninger om at indrette tagboliger i tagetager, især i den østlige del af kommunen. Nu åbnes der op, hvilket potentielt vil kunne øge antallet af beboere i byen til op mod 5.000 borgere (og 1.000 biler), her af ca. 1.000 borgere alene i svømmehalskvarteret (efter tidligere vurderinger fra forvaltningen).
Det indgår ikke i forliget, men det forlyder, at intensionen om flere tagboliger suppleres med et bortfald af kravet om elevatorer, hvis tagboligerne etableres på 5. sal eller derover. Hvis dette krav bortfaldet vil der være en stor gevinds for bolig-udlejere, ejer- og andelsforeninger ved at indrette og udleje/sælge tagboligerne. I en ejerforening på det centrale Frederiksberg er forventningen f.eks. at det vil give et overskud på ca. 2 mio. kr. per lejlighed.
Elevatorkravet har hidtil gjort etablering af tagboliger mindre rentabelt, men det blev oprindeligt indført af en enig kommunalbestyrelse, som et led i kommunens politik om at ældre skulle kunne bo længst muligt i eget hjem. Hovedparten at etageboligerne på Frederiksberg er fra en tid, hvor det at etablere elevatorer i 5 – 6 etages bygninger ikke var lovpligtigt, som det er i dag. Der for ønskede politikerne at boligejere, der indrettede (og tjente penge) på tagboliger, brugte noget af overskudet til at etablere elevatorer til gavn for beboerne på alle etager i byggeriet.
En mere liberal holdning til ”huludfyldelser” er også en ændring af den hidtidige politik. ”Hullerne” i boligkarreerne stammer tilbage fra krav fra brandvæsenet om at kunne bekæmpe ild inde fra gårdene. Senere er hullerne også blevet forsvaret af beboerne, fordi de sikrer sol og luft ind i karrierernes gårde. Hullerne har også stod betydning for biodiversiteten i gårdene og kan virke som grønne korridorer gennem byen. Ikke mindst fordi der er fugle og især insekter, der ikke normalt ville flyve op over karrebebyggelsen, hvis den er højere end 3 etager.
Endelig markerer teksten i budgetforlig-aftalen, at en enig kommunalbestyrelse ikke alene taler om at omdanne tidligere erhvervsejendomme til beboelse, men nu taler om omdannelse af tidligere erhvervsarealer.
Der er således lagt op til både en bygningsmæssigt fortætning og en ”fortætning” af beboerne i kommunen, med hvad det betyder af øgede krav til institutioner, p-pladser m.m.
