Valgresultatet i kommunalvalget på Frederiksberg overraskede ved, at de konservative kun gik 2 mandater tilbage. Flere, herunder også Frederiksbergnyt, forventede før valget, at de ville tabe 4. Faktisk ramte vi ret godt med resultaterne for de fleste partier. Enhedslisten fik (som valget store vinder) 3 mandater. Venstre og de radikale fik hver 2 pladser i det nye byråd. Liberalt Alliance og Dansk Folkeparti kom hver ind med en. SF måtte nøjes med 2 hvilket måske var en mindre end forventet. Den store taber var Socialdemokraterne, der med en trods alt beskeden tilbagegang fra 19,7 til 17,5 % af stemmerne, tabte hele 2 pladser og kun fik 4 pladser i det nye byråd. En udsædvanlig høj stemmeprocent og en kampagne for at bevare det man har (eller kaos?) er nok hovedårsagen til, at de konservative beholdt skinnet på næsen. Men partiet tabte den enevældige magt i kommunen. De kan ikke længere spiller de andre borgerlige partier ud mod hinanden, fordi de kan nøjes med et støtteparti. Efter valget kræver det mindst 2 andre borgerlige partier i et flertal i byrådet. Selv om resultatet var overordnet set klart, var det imidlertid alligevel ret tæt, men faldt ud til de konservatives fordel.
Valgforbundet med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten manglede tilsammen 553 stemmer for at tage det sidste 25. mandat fra det borgerlige valgforbund. Og hvis Dansk Folkeparti have fået ca. 110 stemmer færre, så var de ikke kommet ind og deres mandat var så i stedet gået til Socialdemokraterne.
Tallene fra valgstederne afsløre i øvrigt, at Dansk Folkeparti vandt pladsen på partiets kampagne for at få genindført buslinjerne 14 og 15. Det er tydeligvis på valgsteder langs disse bussers tidligere rute, at DF fik de fornødne stemmer.
Den tætteste afgørelse ved valget var mellem 2 konservative kandidater, hvor Fasael Rehman fik 295 stemmer og Johnny Gehlsen 292. Bandt de andre partier var afgørelserne ikke nær så tætte. Resultatet var dog visse steder bemærkelsesværdig.
Hos Socialdemokraterne var det (for udenforstående) overraskende, at den lokalt ret ukendte Gunvor Wibroe var i stand til med 789 personlige stemmer at passere både Sine Heltberg og Anja Ravn, hvilket betød at Anja Ravn mistede sin plads i byrådet. Gunvor Wibroe er dog kendt for, at hun kørte en lidt anderledes valgkamp og ikke mindst for at hun fik den tidligere radikale kulturminister Uffe Elbæk til at anbefale sig.
Hos SF fik vi afsløret, hvor stor betydning opstillingen af Pernille Frahm fik for resultatet. Hun fik et meget pænt personligt stemmetal, men færre end spidskandidaten Balder Mørk Andersen. Pernille Frahm reddere imidlertid ikke det 3 mandat for SF.
Omvendt lykkedes det hos de radikale, kandidat nr. 2 Karsten Lauritsen, at slå spidskandidaten (Morten Jung) med hensyn til personlige stemmer. De blev dog som nævnt begge valgt, så om det får nogen betydning er dog tvivlsomt. Men det blive spændende, at følge de radikale i de næste 4 år, da de to indvalgte tilsyneladende tilhører hver sin fløj i partiet.
Hos Venstre får Jan E. Jørgensen ikke overraskende følgeskab at nr. 2 på listen, som også var den første kvinde. Hos Liberal Alliance var det heller ikke overraskende, at det var Laura Lindahl, der fik flest stemmer og derfor blev valgt.
Hos de konservative var det (trods alt) lidt overraskende at eks-Riis hjælperytteren Brian Holm blev valgt med 790 personlige stemmer, kun overgået af borgmesteren.
Hos Enhedslisten var der ingen overraskelser. Partiet gik frem over hele landet og fremgangen på Frederiksberg lignede landstendensen. Da listen opstillede på en partiliste blev de 3 første kandidater valgt. Tilsvarende var det også spidskandidaten på Dansk Folkepartis liste der blev valgt. Også her var opstillingsformen partiliste, så selv om Jette Dali fik flest personlige stemmer blev Jens Tørning valgt, fordi han fik partistemmerne lagt oven i hans personlige stemmetal.
