Borgmester i shitstorm

Frederiksbergs borgmester Simon Aggesen er endt i en såkaldt shitstorm orkestreret af Ekstra Bladet. I følge avisen har Simon Aggesen på kort tid tjent ca. 11 mio. kr. ved at købe en lejlighed billigt, renoveret den og med tilladelse fra Frederiksbergs forvaltning fået lov til at opdele lejligheden i 2, hvorefter han har solgt dem, først den ene så den anden.

Det drejer sig en oprindelig 460 m2 stor lejlighed på Frederiksberg Alle, som Simon Aggesen købte til ca. 20.500 kr. pr m2 og efter først at have solgt en del fra og derefter solgte resten nåede den gennemsnitlige salgspris op på ca. 55.500 kr pr. m2. Tallene stammer fra Ekstra Bladet.

Ifølge Ekstra Bladet flyttede lejlighedens tidligere lejer Marcus de Sade (”den falske Marquis”), da borgmesteren skaffede ham en ny lejlighed.

Der er for øvrigt intet der tyder på, at borgmesteren har overtrådt nogle love eller regler i forløbet. For Ekstra Bladets version se: https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/borgmesterens-vanvittige-boligkup-tjente-over-11-millioner/8254604