Ny avis Omstil Frederiksberg 1.2

Repræsentanter fra forskellige grønne bevægelser på Frederiksberg har udgivet en netavis: “Omstil Frederiksberg version 1.2.”. Det er en opfølgning på den Omstillingsavis de grønne bevægelser udgav for 8 år siden i 2013. I avisen kritisere de at der næsten ikke er sket noget på de 8 år – den gamle avis kunne næsten have været genoptrykt uden at læserne ville opdage at teksten var gammel.

Et eksempel på intet er sket er, skrives der i avisen, at der stadig ikke er cykelsti på Frederiksberg Alle og at der stadig ikke er sket noget for at reducere CO2 udslippet fra trafikken.

Kontaktpersonen for den nye avis skriver:

”Omstil Frederiksberg” hed den husstandsomdelte avis grønne foreninger på Frederiksberg udsendte op til kommunevalget i 2013. En uge før 2021-valget udsender vi nu en version 1.2 – midt i den strøm af valgplakater, vi lige nu ser på gader og stræder på Frederiksberg. Det gør vi, fordi vi bør minde hinanden om, hvor vigtigt KV21 er på Frederiksberg – for byen, miljøet, borgerne og ikke mindst kommende borgere i kommunen.

Med ”Omstil Frederiksberg, version 1.2” ønsker vi i ellevte time at tilføre debatten nogle dimensioner, som ikke mindst har stor betydning for morgendagens Frederiksberg. Forurening, kommuneplanlægning, trafik, naturen, boligpolitikken er dimensioner i KV21, som de mange valgplakater ikke formår at sætte fokus på. Så derfor!

Ved KV21 udsendes ”Omstil Frederiksberg” alene digitalt. Men vi stiller ”avisen” helt gratis til rådighed for alle de politiske partier. Vi håber partierne og også andre vil være villige til – og også finde tid til – at rundsende avisen til medborgere/vælgere på Frederiksberg. Så vi her i ellevte time fælles kan bidrage til at holde valgkampen på sporet.”

Den nye avis kan ses her:

https://frederiksbergnyt.dk/cms/wp-content/uploads/2021/11/Omstil_Frb_1_2.pdf

Avisen fra 2013 kan ses her:

Omstil-Frederiksberg.pdf (frederiksbergnyt.dk)