Frederiksberg 1. april
De konservative foreslår nu, at Frederiksberg Alle så vidt muligt føres tilbage til dens udtryk i starten af 1700-tallet, hvor den blev anlagt. Som første trin ønsker de porten ført tilbage til dens oprindelige plads, hvor Vesterbrogade splitter ud af Alleen. Porten står i dag (som det ses på billedet) ved indgangen til Søndermarken ved foden af Frederiksberg Bakke. Porten vil eventuelt kunne lukkes på nationale højtidsdage, så biler ikke, for eksempel på Grundlovsdag, eller på årsdagen for Frederiksbergs etablering som kommune, kan køre ind på Alleen fra København. De konservative overvejer også, at følge Jytte Abildstrøms gamle forslag om én gang om året, at lade frederiksbergborgerne promenere på Alleen iført tøj, ligeledes fra Frederiksberg Alles tidligste periode.