Boblberg reddet

Selv om der er indgået et budgetforlig på Frederiksberg Rådhus er budgettet for 2025 ikke endeligt vedtaget – det sker først den 7. oktober – og der kan stadig ske ændringer. Det lyder fx. Nu fra rådhuset at forligspartierne har ændret beslutningen om at spare 200.000 kr. Ved at opsige abonnementet hos Boblberg.dk, der er en app og hjemmeside for sociale fællesskaber, hvor brugerne skriver opslag, hvor de søger nye venskaber og fællesskaber om fx. træningsaktiviteter, sociale fællesskaber o.lign.

Flertallet har taget besparelsen af bordet, fordi det viser sig at borgerne ikke som forventet selv ville kunne bruge platformen mod en mindre egenbetaling. Det viser sig nemlig at Boblberg vil lukke adgangen for frederiksbergborgere, hvis kommunen fjerner tilskuddet. Det er ellers muligt for brugere i andre kommuner at tilmelde sig og betale individuelt.

Partierne bag budgetforlig bøjede sig for afpresningen og fjernede besparelsen. Der er omkring 11.000 brugere af platformen på Frederiksberg.

Boblberg | En digital platform for fællesskaber