Antallet af biler stiger ikke på Frederiksberg

Antallet af personbiler på Frederiksberg har de sidste 4-5 år ligget ret stabilt omkring 30.300 biler. Bestanden toppede i 2021 med 30.859 biler, men var ved den seneste opgørelse (1.7.2024) på 30.301.

I samme periode er der sket et skift, så antallet af dieselbiler er faldet fra 5.585 i 2021 til 4.121 per 1/7 2024. Antallet af benzinbiler er i samme periode faldet fra 22.559 til 21.168 biler, mens antallet af el-biler steg i perioden fra 895 til 3.069.

El-biler udgjorde d. 1/7 2024 10 % af bilparken på Frederiksberg, men de udgjorde hele 55 % af de nyregistrerede biler i kommunen i første halvår af 2024. I alt var der 875 ny registreringer af biler i 1. halvår af 2024.

Kilde:

Dokumentvisning (frederiksberg.dk)