Er du tilfreds eller utilfreds med borgmester Michael Vindfeldt – opdateret

Torsdag den 12. december kl. 21:30 offentliggør Frederiksberg Lokal-tv en meningsmåling udarbejdet af analysebureauet Norstat om hvad vælgere vil stemme til Frederiksbergs kommende kommunalvalg i november 2025.

Som en appetitvækker til offentliggørelsen bringer vi her et delresultat, der viser hvad de adspurgte svarede på spørgsmålet:

Hvor tilfreds er du samlet set med Michael Vindfeldt som borgmester i Frederiksberg Kommune?

Antal svar506(1008 – Simon Aggesen)
5 Meget tilfreds7 %(11 %)
4 Tilfreds25 %(25 %)
3 Hverken/eller36 %(32 %)
2 Utilfreds12 %(13 %)
1 Meget utilfreds8 %(8 %)
Ved ikke12 %(13 %)

Som det kan ses af tabellen er 32 % tilfredse og 20 % utilfredse, mens hele 48 % svarer Hverken/eller ved ikke. Opdateret: tallene i parentes viser resultatet fra en tilsvarende måling om daværende borgmester Simon Aggesen i juni 2021 – både før sidste kommunalvalg og før Aggesens boligsag eksploderede).

Ikke overraskende er det især vælgere, der vil stemme på de konservative, der er utilfredse med Vindfeldt som borgmester. Blandt konservative vælgere var 26 % utilfredse og 23 % angiver de er meget utilfredse. Til gengæld er Enhedslisten vælgere stærk repræsenteret blandt de vælgere der svarer ”ved ikke”. Det gør hele 29 % af listens vælgere.

Husk de samlede tal offentliggøres på torsdag i lokal-tv og efterfølgende på Frederiksberg Lokalradio og her på siden.