Venstre Frederiksberg har nu fået sin kandidatliste til kommunalvalget til november på plads. De mener selv de ”stiller med et tophold”. Venstre stiller med 12 kandidater, der er ”vidt forskellige personer” (sic!), som dog alle har det til fælles, at ”de er liberale og støtter et fortsat borgerligt styre på Frederiksberg”. Kandidaterne er opstillet sideordnet. Bestyrelsen trak selv det tidligere omtalte forslag om at listen skulle være en prioriteret partiliste.
Nedenfor ses listen over de 12 kandidater i opstillingsorden. Ikke overraskende står Jan E. Jørgensen, pt. Venstres eneste medlem af kommunalbestyrelsen som nr. 1. Ellers er kun Torben Skytte Raahede en genganger fra kommunalvalget i 2009.
1. Jan E. Jørgensen
2. Malene Barkhus
3. Christine Dal
4. Torben Skytte Raahede
5. Peter Fjerring
6. Jarl Runge Madsen
7. Christian Ohm-Hieronymussen
8. Peter Heinze
9. Gerda Majgaard Jensen
10. Henrik Possing
11. Søren Frost
12. Marianne Madsen
Man kan se et billede af ”topholdet” på http://v-frb.dk/topholdet/
Venstre Frederiksberg opstiller Peter Fjerring til regionsrådet, men Venstres samlede kandidatliste til regionsrådet bliver valgt på et senere opstillingsmøde.