Et spørgsmål som dukker op igen og igen i den kommunale valgkamp på Frederiksberg er: Hvorfor har de radikale skiftet side? Tidligere var de med i det borgerlige valgforbund (blå blok), men nu er de i stedet gået sammen med oppositionen. Der er kommet flere bud på et svar. Partierne i blå blok mener, det er fordi socialdemokraterne har lover de radikales spidskandidat Lone Loklindt borgmesterposten. Det afvises af både Lone Loklindt og socialdemokratiets Michael Vindfeldt. De siger begge, at der ikke er indgået nogen aftale om, hvem der skal være borgmester, hvis det de kalder ”den grønne blok” vinder valget. Aftalen er, at den der kan skaffe størst opbakning inden for deres valgsamarbejde vil blive borgmester. Og det kan de radikale og socialdemokraterne ikke selv afgøre, for det kan også afhænge af hvem der støttes af Alternativet, Enhedslisten og SF. Men der kan også være et andet svar på spørgsmålet:
Det svar hænger sammen med den interne magtbalance i blå blok. Den blå blok på Frederiksberg har, mens de radikale var en del af den, bestået af flere partier, frem til 2013 valget af Venstre og efter 2013 også af Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Men trods dette har de konservative og de radikale i næsten hele perioden tilsammen selv haft et flertal i kommunalbestyrelsen. Frem til 2013, have de 13 tilsammen (ud af 25). Ved valget i 2013 fik de kun 12, men da Dansk Folkepartis enlige repræsentant altid stemte med borgmesteren, kunne de regne med 13, om end de nok ikke stolede 100% på DF. Det vil sige frem til det konservative medlem Margit Ørsted (som reaktion på uenighed med borgmesteren) sprang fra de konservative til Venstre. Derved forsvandt flertallet mellem B og C (med støtte fra DF). Dette skift i den ”indre magtbalance” udmøntede sig straks i kommunens politik, hvor Venstre og Liberal Alliance fik større indflydelse. De radikale blev i blok-politikken tvunget til at gå med til mere og mere, der var på kant med deres egen politik.
I optakten til valget her i 2017 gjorde det radikale bagland oprør, og valgte Lone Loklindt som ny spidskandidat. Herefter trak den tidligere spidskandidat Morten Jung sig og gik over til de konservative. Baglandets reaktion var således en konsekvens af at blå bloks politik bevægede sig væk fra både det social-konservative og det social-liberale over mod en mere markeds-liberal politik, med mindre kommune og mere privatisering.
Skiftet blev dok nok ikke kun fremkaldt af en kritik af samarbejdet med DF og den faldende indflydelse i forhold til Venstre og Liberal Alliance. Det har nok også spillet ind at Alternativet på Frederiksberg består af flere tidligere medlemmer af det Radikale Venstre, og at de radikale kunne forvendte et stemmetab til Å, især hvis B stadig var sammen med DF, V og LA.
