Der var markant forskel på valgresultatet på Frederiksberg for henholdsvis kommunalvalget (KV17) og regionsrådsvalget (RV17). Valgresultatet fra RV17 ville have givet oppositionen 15 pladser i Frederiksbergs kommunalbestyrelse, hvilket er 3 mere end efter KV17. Det blå flertal kun ville have fået 10 pladser (med 13 efter KV17). Efter RV17 ville partierne have fået følgende antal pladser i kommunalbestyrelsen (med KV17 resultatet i parentes): Socialdemokraterne 6 (4), Konservative 5 (11), Enhedslisten 3 (3), De radikale 3 (3), Venstre 3 (1), SF 2 (1), Liberal Alliance 1 (1), Alternativet 1 (1) og Dansk Folkeparti 1 (0). Årsagen til det ikke gik sådan er især den såkaldte borgmestereffekt. Det vil vi se lidt nærmere på.
Der ser ud til at ca. 20 % af vælgerne på Frederiksberg stemte forskelligt til de 2 valg. Der var simpelthen 11.000 af vælgere til kommunalvalget, der stemte på andre partier ved regionsrådsvalget. Eftersom borgmester Jørgen Glenthøj ikke fik et godt valg (han mistede 23 % af sine personlige stemmer fra valget i 2013) er det nok mere korrekt, at beskrive det som en borgmester-parti- effekt.
De største tabere til b-effekten var socialdemokratiet der mistede hele 3.500 stemmer til kommunalvalget sammenlignet med partiets stemmer på Frederiksberg til regionsrådsvalget. Langt de fleste må være gået til de konservative. Det er 1.000 stemmer mere end hvad de tabte ved valgene i 2013. I betragtning af at det kun endte med at være 172 stemmer der skilte de 2 fløje ved kommunalvalget i 2017, er de 3.500 stemmer A tabte et meget stort tal. Det parti der tabte næst flest var Venstre der tabte 2.200 stemmer. Både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance tabte ca. 1.100. De Radikale tabte 540 stemmer og SF ca. 400.
De eneste partier der ikke tabte stemmer til KV17 sammenlignet med RV17 var Enhedslisten som fik ca. 500 flere stemmer til KV17 end til RV17 og Alternativet hvor forskellen var 200 stemmer. Disse partier stod altså stærkere til kommunalvalget end til valget i regionen.
