Venstre har nu offentliggjort deres kandidatliste til året kommunalvalg den 16. november. Som forventet er det med Jan E. Jørgensen som spidskandidat. Jan Jørgensen sidder både i den nuværende kommunalbestyrelse og i Folketinget.
De øvrige kandidater er: Alexandra Sasha, Martin Voergaard, Peter Fjerring, Bettina Palle, Jesper Munk, William Birgisson, Casper Pedersen, Christian Ohm-Hieronymussen og Lars Bøge. Det er bemærkelsesværdigt at der kun er 2 kvinder på listen, men da Venstre sidste gang (i 2017) opstillede 16 kandidater, kan det tænkes at listen udvides inden den skal ”indleveres” omkring d. 1. november.
Ud over Jan Jørgensen var der 3 af de 10 kandidater, der også stod på stemmesedlen i 2017: Peter Fjerring (som dengang fik 52 personlige stemmer, Bettina Palle (der fik 14 stemmer) og Christian Ohm-Hieronymussen (der fik 15 stemmer). Jan Jørgensen fik i 2017 1.531 personlige stemmer.
Umiddelbart set ser Venstres liste svagere ud end ved valget i 2017. Der mange f.eks. Malene Barkus (345 stemmer) og Christine Dal (220 stemmer), ligesom det kan bemærkes at lokal kendte kandidater fra sidst som Christian Jensen (formand for Frederiksberg Erhverv) og Margit Ørsted (tidl. medlem af kommunalbestyrelsen valgt for de konservative) tilsyneladende ikke genopstiller.
Venstre har indgået valgforbund med de konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og DF.