Frederiksberg Lokal-tv og Lokalradio inviterer til et valgarrangement fredag d. 17.5 fra kl. 13 til 16. Der vil her være mulighed for at møde forskellige partiets kandidater og, over en fadøl, diskutere det forestående valg til Europaparlamentet. Der vil også være debatter hver hele time!
Blandt kandidaterne er der mulighed for at møde: Rikke Lauritsen fra SF, Alexandra Sasha fra Venstre, Jacob Rosenberg fra de konservative, Niels Christian Dahl fra Socialdemokratiet, Asmus Vilster fra de radikale, Valentina Crast fra Alternativet m.fl.
Arrangementet starter som nævnt fredag kl. 13 og foregår på planen foran Allégade 12. Debatterne optages af Frederiksberg Lokal-tv og Frederiksberg Lokalradio vil også være til stede og deltage i optagelserne.
Frederiksberg Lokal-tv vil i de kommende uger sende en række udsendelser om borgerindflydelse på EU´s politikker. Den første udsendelse sendes torsdag d. 16.5 kl. 21:30-23:30 og genudsendes fredag d. 17.5 13-15, søndag d. 19.5 kl. 8-10, tirsdag kl. 11-13 og onsdag kl. 01-03.