Meningsmåling på trapperne

Der er nu 1 år til det næste kommunalvalg og det forudses at også det kommende valg bliver tæt. Men hvordan ser det ud her 3 år efter det politiske system på Frederiksberg skiftede. Efter 112 år konservativ styre med konservative borgmestre, har Frederiksberg nu haft en socialdemokratisk borgmester, som sidder på et flertal, der kalder sig selv den “grønne koalition”. I koalitionen indgår Enhedslisten, der er det største parti, socialdemokratiet, de radikale og SF.

De konservative står udenfor. Det gør Venstre og Moderaterne også, men i modsætning til de konservative samarbejde de med flertallet og er med i de brede budgetforlig der er indgået i alle 2 år.

For at måle den politiske stemning i kommunen får de ikke-kommercielle lokalmedier på Frederiksberg, dvs. Frederiksberg Lokal-tv, Frederiksberg lokalradio (på FM 97,7) og netmediet Frederiksbergnyt.dk, nu gennemført en professionel meningsmåling, der gennemføres af NORSTAT. Her vil 500 frederibergvælgere blive spurgt om, hvem de ville stemme på, hvis der var kommunalvalg i morgen.

Målingen gennemføres i disse dage og resultatet forventes at blive offentliggjort i Frederiksberg Lokal-tv’s udsendelse på Kanal Hovedstaden d. 12. december kl. 21.30.

Lokalmedierne gentager således den måling de fik lavet for at år siden. Den kan ses her: Midtvejsmåling:  Hvilket parti ville du stemme på, hvis der var kommunalvalg på Frederiksberg i dag? – Frederiksbergnyt