DN Frederiksberg afd. har med stor interesse læst udkastet til den ny Klimatilpasningsplan 2012 og vi finder rigtig mange gode tiltag i planen som vi kun kan bifalde. Vi anser det for godt og absolut nødvendigt at der udarbejdes en overordnet klimaplan, som den udsendte. Men vi vil tillade os at pege på at der også er problemer. Først og fremmest er der brug for en ændring i de sædvaner som resulterer i et stort CO2 udslip og derved bidrager til at problemerne opstår. F.eks. dem som klimaplanen er rettet mod at mindske. Dernæst synes vi ikke at kommunen er nytænkende nok. Det er for os at se vigtigt at tænke lokale natur- og miljø forbedringer ind i de forslag der er i klimaplanen og i den forbindelse sikre at de nødvendige investeringer kommer til tjene flere formål på samme tid.
Flere ubefæstede områder uden brolægning = med mere by natur
Vi anser det som et af Frederiksbergs største problemer at overfladen bliver mere og mere befæstet. Vi har undret os over Frederiksberg Kommunes holdning til de ny bydele som er kommet til i de senere år, såsom Flintholm området. Her er næsten hele arealet bortset fra nogle få områder udlagt med faste overflader. Her er ikke mange grønne arealer tilbage. DN Frederiksberg kom dengang med forslag om at der skulle udlægges grønne områder i denne nye bydel. Desværre skete dette ikke og i dag er området tæt bebygget med nogle få grønne pletter og resten af arealet er med fast belægning. De store vandmængder der kom d. 2. juli 2011 ramte også området her. Vandet løb ned og oversvømmede baneterrænet ved Flintholm Station. Udviklingen fortsætter i samme spor, hvorfor skal alt brolægges? Hvorfor er der ikke grønne områder på forpladsen til stationen? Her kunne der være meget mere grønt. Dette er kun et eksempel af mange på at Frederiksberg Kommune ikke lever op til sit eget slogan ”Hovedstadens Grønne Hjerte”.
Flere ubefæstede arealer vil kunne optage store mængder vand fra store regnbyger. Naturen vil også få et løft hvis der kan skabes ny natur rundt om i byen, hvor der i dag er en stenørken. Selvom vi har mange træer rundt om i kommunen, er der stadig plads til at plante flere. Der skal være plads til træerne, så de kan overleve og blive gamle, hvilket tydeligt er et problem i dag, hvor de kan have svært ved at få vand og især vand uden salt.
Åbningen af Ladegårds Å og Grøndals Å.
Det vil være en rigtig god ide at få genåbnet de gamle åer. Miljøet og dyreliv vil også få et løft hvis man også får gjort arealerne omkring åløbene, hvor der i dag er befæstede overflader, lavet om til grønne åndehuller med beplantning og nye træer. Åerne kan også virke som korridorer der kan få naturen til igen at vandre ind i områder, hvor mange arter ellers er blevet udryddet.
Grønne tage kontra grønne områder i jordniveau.
Grønne tage kan være en god ide, men vi ser det ikke som et alternativ til ubefæstede områder på jordoverfladen. Vi mener at Frederiksberg skal passe på med at tro at grønne tage løser alt. Desuden vil store regnfald kunne give vandskader i de underliggende lejligheder, hvis de membraner som ligger under græstørvs laget med tiden bliver gennembrudt af rødder m.v. Vi mener som nævnt, at hvis det skal nytte at bortskaffe større regnmængder, skal der udlægges mange flere områder uden fast belægning hvor vand kan nedsives. Dette vil også som ovenfor anført gavne vort områdes biodiversitet, så by naturen kan få bedre forhold.
Blå elementer bl.a. i Søndermarken.
Det vil være gavnligt at der kom mange flere ”blå elementer” i vore parker og haver, hvis de kan indpasses som en naturlig som del af vore grønne områder. Her vil der kunne opstuves store mængder vand. Vor lokale natur vil ved disse tiltag ligeledes blive styrket. Padder og krybdyr kunne måske igen komme tilbage i vor natur på Frederiksberg, hvis der kom flere vådområder.
Kunststof-fodboldbaner.
Vi finder det forunderligt at man giver tilladelse til at nogle af de største åbne arealer, nemlig kommunens fodboldbaner i stigende grad belægges med kunststofbelægning. Dette forhindrer at arealerne kan optage større regnmængder til nedsivning og bidrager til kapacitetsproblemerne i kloakkerne. Samtidig ødelægges levevilkårene for dyr og fugle. Mange arter er på stærk tilbagegang på grund af disse tiltag.
Varmeø-effekten
Også med hensyn til at bekæmpe fremtidige temperatur stigninger i byen med øget fare for hedeslag mm., så vi gerne at kommunen var mere konsekvent i sin politik. Befæstede arealer bidrager således til temperaturstigningen. Det gør kunstgræsbaner også, så det er også her nødvendigt at kommunen ændrer politikken.
Vi finder det er meget nødvendigt at føre de tiltag ud i livet som planen lægger op til, ikke alene på grund af klimaproblematikken men også fordi vi skal have styrket den natur som omgiver os her på Frederiksberg og vi så gerne at kommunen går videre i sin politik og ikke mindst fører en mere konsekvent og stringent politik.
Med venlig hilsen
Niels Hartung Nielsen
DN Frederiksberg afd.
