Det er snart kommunalvalg. Derfor har en række ikke-kommercielle lokalmedier gået sammen om at få udarbejdet en meningsmåling, bl.a. for at se hvilke emner vælgerne på Frederiksberg prioriterer, som de vigtigste ved det kommende valg. Meningsmålingen er foretaget af bureauet DMA/Research, som er en del af Norstat gruppen. der har stillet spørgsmål til 1008 vælgere, dels via mail og dels via telefon-interviews. Det er således en professionel undersøgelse som lokalmedierne har fået foretaget. Undersøgelsen blev gennemført omkring 1. juli.
Lokalmedierne vil i de kommende uger gradvis offentliggøre meningsmålingen resultater. I hver uge sker den første offentliggørelse i Frederiksberg Lokal-tv’s sendetid torsdag aften (udsendelsen starter 21.30), hvorefter lokal-tv genudsender indslaget 4 gange i løbet af den følgende uge (efter reglerne for kulturstyrelsens støtte til ikke-kommercielt lokal-tv). Umiddelbart efter offentliggørelsen på lokal-tv, offentliggøres resultaterne også på internetavisen frederiksbergnyt.dk og efterfølgende også i Frederiksberg Lokalradio.
Meningsmålinger om kommunalvalg er præget af usikkerhed, fordi mange vælgere endnu ikke har taget stilling til hvem de vil stemme på til valget d. 16. november. Derfor har lokalmedierne også valgt at være forsigtige med, hvilket resultater der offentliggøres, men det vil afsløres løbende henover de kommende uger.
Frederiksberg Lokal-TV’s udsendelser kan ses på Kanal Hovedstaden
Frederiksberg Lokalradio kan høres på FM 97,7, og
Internetavisen findes på frederiksberg.nyt.dk.