Kommunalvalget på Frederiksberg er en af de valgkampe, som følges med størst interesse fra de nationale medier. Betydningen af et eventuelt nederlag til de konservative bliver ikke underdrevet. De har trods alt haft magten på Frederiksberg siden kommunalvalget i 1909, hvor de vandt over den dengang siddende koalition mellem de radikale og socialdemokratiet.
Valgkampen beskrives også som mere og mere hård og beskidt. Der er nok heller ikke tidligere blevet brugt så mange penge til plakater, annoncer, på sociale medier m.m. Penge der betyder, at de store partier overdøver de små. Hvem har f.eks. hørt om Frihedslisten og hørt om deres hovedslogan “Familien før systemet” op til dette valg?
Tonen er også blevet skærpet omkring beskrivelsen af, hvad der sker “hvis de andre vinder”. København er blevet et skræmmebillede, som skal få vælgerne til at stemme blåt. For ikke at nævne hvad der sker, hvis Enhedslisten får indflydelse. De kaldes kommunister, selv om de fleste på Enhedslistens kandidatliste først er født efter murens fald eller aldrig har været medlem af Dansk Kommunistisk Parti. Den private ejendomsret er dog helt sikkert i fare, hvis Pelle Dragsted bliver valgt.
Modsat er der sat et billede op af et konservativt Frederiksberg, hvor skandalerne vælter ud af skabene. En kreativ borgmester der tilsyneladende slipper fra at betale skat af en stor boliggevinst. Og en borgmester der ikke vil deltage i et interview, hvis der spørges til hans boligsag. Et forsøg på salg af først de kommunale boliger, så dele af Frederiksberg Boligfonds boliger, hvor de konservative nu forsøger at lægge afstand til deres egen formand for fonden. Der er nu dømt syndebuk – eller er der? Og de konservative har vel også ansvaret for forvaltningens skandaler? Famileafdelingen, jobcentret og senest byggesagsforvaltningen er alle kommet i rampelyset med dårlige sager.
Men alle bedyrer, at efter valget vil de arbejde bredt sammen. Så falder der vel ro på uanset om borgmesteren hedder Michael, Jan, Simon eller Lone.
Og hermed er vi startet vores egen slutspurgt om mindre notitser om valget og valgkampen.
