Så steg spændingen i forhold til kommunalvalget på Frederiksberg her d. 21. november 2017. De radikale besluttede sig for at skifte teknisk valgforbund, fra den borgerlige blå blok til en ny centrum-venstre samarbejde med Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. Alternative gik også med i centrum-venstre alliancen.
Baggrunden for de radikales skift, og klogskabet af det, er efterfølgende blevet meget diskuteret på Facebook. På den ene side mister de radikale indflydelse (og såkaldte ben som udvalgsformandsposter), på den anden side var partiets bagland i stigende grad utilfreds med blå bloks politik på Frederiksberg, hvor Venstre og Liberal Alliance har haft en voksende indflydelse på politikken. Det resulterede først i at den mest blå radikale medlem Viceborgmester Morten Jung tabte kampen om at blive partiets spidskandidat til Lone Loklindt. Da Jung derefter meldte sig ud og i stedet nu er kandidat for de konservative, sagde det radikale bagland stop, til blå bloks blokpolitik. Tekniske valgforbund er vigtige og kan afgøre et kommunalvalg (de er ikke tilladt til folketingsvalg), men det er nok usikkert om flertallet skifter. Det kunne tyde på en 13 – 12 afgørelse til fordel for blå blok, men valget er blevet en del mere spændende, da der jo på Frederiksberg er et klart flertal til den såkaldte røde blok med de radikale og Alternative til Folketingsvalget i 2015, hvor rød blok fik 60 % af stemmerne. Se opslaget om teknisk valgforbund; http://frederiksbergnyt.dk/index.php/baggrund/199-hvad-er-et-teknisk-valgforbund