Der er nogen der har stillet spørgsmål til, hvordan Simon Aggesen fik fat på lejligheden, hvordan han fik den tidligere beboer Marcel til at flytte og hvordan han skaffede Marcel en anden lejlighed.
Noget af det der er kommet frem er, at Simon Aggesen faktisk før købet var ret ihærdig flere steder i kommunen, hvor der var store lejligheder, der kunne være til salg. Det synes at være alment kendt blandt velhavere med formue, at opkøb af nedslidte ejendomme eller lejligheder for at renovere dem og efter en periode sælge dem igen, er en af de sikreste måder at få en ”forrentning” af sin formue.
Et af de steder Simon Aggesen henvendte sig var Dansk Bibelskole, i hvis ejendom på Frederiksberg Alle flere lejligheder var blevet opdelt, den første i 2006 og efterfølgende en i 2013 og igen en i 2014. Bibelskolen havde stadig en stor udlejningslejlighed, som de gerne ville sælge, men de havde et problem. Der boede en lejer i lejligheden, der ikke ville flytte, men hvis Simon Aggesen kunne få en aftale med lejeren, så denne ville flytte, ville Bibelskolen gerne sælge. Som bekendt fik Simon Aggesen en aftale med lejeren. Betingelsen var en ny lejlighed uden overboer og med udsigt over Søerne, samt et beløb til dækning af flytteudgifter og indskud i den nye lejlighed.
Det lykkedes, at finde en lejlighed på Vodroffsvej, i en renoveret ejendom, hvor lejlighederne er relativt dyre. Derfor er der også ofte lejligheder til leje, se fx http://capitalbolig.dk/ledige-lejemaal/, så der behøves nok ikke særlige kontakter for at få en lejlighed i ejendommen. (Dog er det bemærkelsesværdigt, at Simon Aggesen, da der var en byggesags-ansøgning fra de daværende ejerne af ejendommen i 2013, erklærede sig inhabil, uden at årsagen hertil fremgår af referatet). Men udlejer tillod dog en noget speciel konstruktion, hvor det var Bibelskolen, der stod som lejer og betalte huslejen. Marcel krævede også, at Simon Aggesen fandt lejligheder til hans 2 døtre, hvilket han siger skete, men de ønskede dog ikke at udnytte det.
Den nye lejlighed på Vodroffsvej 41, 5. sal levede ikke op til lejerens ønsker. Dels var den for dyr, så når Simon Aggesens afståelsesdusør var brugt op, var den for dyrere end lejeren kunne betale, dels foregik der efter lejerens oplysninger ”byggeri” i tagetagen over lejligheden. Marcel opgav derfor boligen og flyttede til en 2 værelses ældrebolig på Frederiksberg (på Stjernen). En ældrebolig der for øvrigt normal er over 200 dages ventetid til.
I denne del af historien er der heller ikke noget, der ser ulovligt ud. Der er senere indført en lov om, at ejendomsejere (som fx Blackstone) ikke må tage initiativ til at ”købe” lejere ud, men den er vedtaget efter ”Simon-flat”-historien. Lejeren har dog til flere medier (men ikke alle) sagt, at han føler sig voldsomt snydt. Han har selv snydt mange i sit liv, men i borgmesteren mødte han åbenbart sin overmand.
Kan der moralsk sættes en finger på Simon Aggesens rolle i denne del af historien?
