Den 3. vinkel vi har valgt at se på er forvaltningens rolle og om Simon Aggesen har udnyttet sin position til at få ”hjælp” fra forvaltningen.
Det første spørgsmål, der blev rejst i denne vinkel, var om Simon Aggesen udnyttede insider-viden til at finde den store lejlighed. Dette synes ikke at være tilfældet, hvis der med “insider-viden” menes, at han havde oplysninger ingen andre havde. Der er ingen tvivl om, at Simon Aggesen igennem sit politiske arbejde er blevet bekendt med muligheden for at købe, renovere og sælge boliger, og at det kunne være en givtig forretning, men det var ”offentligt” kendt. Man kunne fx i åbne referater se, at der blev opdelt lejligheder i ejendommen på Frederiksberg Alle.
Dernæst rejstes spørgsmålet om Simon Aggesen fik en særlig hjælp af administrationen i byggesagerne. Dels kunne forvaltningen afklare, at lejligheden kunne opdeles, men at det krævede en politisk behandling og en tilladelse. Denne fik han uden problemer, da der tidligere var givet tilladelse til andre ejere i ejendommen. Det har været fremme, at Simon Aggesens navn ikke fremgik af ansøgningen, kun hans kones. Sagsakterne fra behandlingen i det relevante udvalg viser imidlertid, at heller ikke kones navn fremgik af det materiale udvalgsmedlemmerne fik, da sagen skulle behandles.
Efterfølgende fik Simon Aggesen en ombygningstilladelse, hvilket er ret almindeligt. Dog synes det dokumenteret, at han fik det overraskende hurtigt i betragtning af den sædvanlige ventetid i behandlingen af sådanne sager.
Det er denne del af sagskomplekset Ombudsmandsinstitutionen har udbedt sig oplysninger om, for at tage stilling til om de vil gå ind i sagen. En af landets førende eksperter på området, professor ved Århus Universitet Roger Buch, kalder forvaltningens hjælp og rådgivning til Simon Aggesen som ”uforståelig” og kalder det i en udtalelse til Netavisen PIO, ” helt utænkeligt, at en almindelig borger kunne få sådan en service”. https://piopio.dk/det-er-helt-utaenkeligt-en-almindelig-borger-kunne-faa-en-saadan-service
Endelig er der også blevet spurgt til tildelingen af en ældrebolig til Marcel (lejeren), hvilket kræver en visitering af kommunen og hvor der normalt på Frederiksberg er lang ventetid. Der er dog ikke lagt noget ud i medierne, der tyder på, at dette ikke har fulgt de sædvanlige regler.
En særlig vinkel er skatten man skal betale, når man opdeler en bolig og sælger en ny bolig fra. De sædvanlige skatteregler er, at der skal betales skat ved salg af den ene halvdel. Normalt vil det være den del sælger ikke selv bor i. Men Simon Aggesen flytter rundt og bor først i den ene, mens han lejer den nye udskilte lejlighed ud. Dernæst opsiger han lejerne, flytter over i den nye del og sælger den del han havde boet i. Efter 13 måneder flytter han også ud af den nye og sælger den med henblik på at flytte i villa. Simon Aggesen har selv udtalt til Ekstra Bladet er begge salg har været skattefrie. Om det holder er noget skattevæsenet skal afgøre. Tidligere var der en regel om at man skulle bo i minimum 2 år for at man ”slapt” for skatten, en regel som Simon Aggesen ikke ville have levet op til, men den er afskaffet og erstattet af en vurdering af ”formålet” med købet. Og det var, ifølge Simon Aggesen, ikke ”spekulation” (som ville udløse en skat på salget), men et reelt forsøg på at skabe et hjem til hans familie som desværre mislykkedes.
Det er forvaltningsdelen af sagen, som nu undersøges af Ombudsmandsinstitutionen og der er her det måske går længere end alene af være et spørgsmål om moral og dobbeltmoral Der kan godt komme en påtale fra Ombudsmanden og Skattevæsenet kunne godt underkende skattefriheden. Afgørelsen fra Ombudsmanden kommer nok om nogle uger, mens det er usikkert om Skat overhovedet ser på sagen.
Men allerede før det kan sagen måske få politiske konsekvenser.
