Frederiksberg opfylder ikke klimakommuneaftalen
Med udsagnet om at Frederiksberg nu for alvor går ind i kampen for at nedbringe CO2 udledningen og klimaforandringerne, underskrev daværende borgmester Mads Lebech d. 10. december 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN), om at komme med på holdet af særlige klimakommuner i Danmark. Frederiksberg kommune forpligtede sig med aftalen til at reducere CO2 udledningen fra kommunal virksomhed med 2 % om året frem til 2012.
DN’s tal for 2009 viser nu at kommunen ikke levede op til aftalen. Kommunens CO2 udledningen faldt i 2009 kun med 1,6 %.
Frederiksberg kommune er ikke den eneste klimakommune der ikke opfylder aftalen. Ifølge Dagbladet Information gælder det kun 11 af de 48 kommuner Information har undersøgt. Flere af de eksperter Information har talt med henviser til at der mere har været tale om kommunal branding end om en egentlig prioritering af klimakampen.
På Frederiksberg er modsætningen mellem mål og realitet endda større da kommunalbestyrelsen efter aftalen med DN selv skærpede målet i kommunens CO2 handlingsplan fra en årlig reduktion i udledningen på 2% til 3% i samme periode 2008-2012.
Det er ikke kun med hensyn til klimakommune målene Frederiksberg Kommune har haft svært ved at få klima- og miljømål ført ud i virkeligheden. F.eks. vedtog kommunalbestyrelsen i sin tid en handlingsplan for bæredygtig udvikling 2008-2012, hvori der fastsættes et mål om at elforbruget i kommunale bygninger skal reduceres med 5 % fra 2006 til 2012. Elforbruget i 2006 angives til 13,3 mio. kWh. Ifølge kommunes grønne regnskab var forbruget i 2009 15,3 kWh. svarende til en stigning på 15 %. Der er nu endnu længere til måltallet for 2012 på 12,6 kWh.
Mon kommunen investerer nok i dens handlingsplaner for miljø og klima eller er de bare varm luft?
Se DN’s tal på http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=21610&Purge=True
Kommunens grønne regnskab er endnu ikke lagt på nettet (for kommunen som virksomhed) men første behandledes i udvalget for by og miljø d. 15. november 2010. http://www.frederiksberg.dk/PolitikOgDemokrati/Udvalg/By-OgMiljoeudvalgetA/~/media/86DA1F9B969940F0A808A7C7970075F5.ashx punkt 387. Vi takker Thyge Enevoldsen (Ø) for informationer om bilaget til punktet.