Der er nu nyvalg til ældrerådet i Frederiksberg Kommune. Valget afholdes i perioden fra d. 17. februar til d. 3. marts. For at være stemmeberettiget skal man fylde 60 år senest d. 3. marts 2011.
Ved sidste valg i marts 2007 stemte 6503 vælgere svarende til ca. 35 % af de stemmeberettigede. Der blev valgt 9 medlemmer:
Martha Jensen |
712 stemmer |
Mogens Thim |
659 stemmer |
Hugo Vandel | 586 stemmer |
Inge Nørballe |
542 stemmer |
Axel Mossin |
483 stemmer |
Peter Parkov |
475 stemmer |
Kirsten Christensen |
280 stemmer |
Louise Wulff-Hansen |
278 stemmer |
Kirsten Flint |
234 stemmer |
Ældrerådsvalget afholdes som et valg mellen enkeltpersoner, så der er således ikke en konservativ eller en socialdemokratisk liste. Af dem der blev valgt sidst er Mogens Thim, Hugo Vandel og Inge Nørballe tidligere medlemmer af kommunalbestyrelsen for de konservative, mens Axel Mossin har være kandidat for socialdemokratiet.
Det er endnu ikke for sent at melde sig som kandidat – fristen udløber d. 3. februar kl. 12 (se nedenfor) – og der er en vis spænding om hvem der stiller op. Både socialdemokraten, tidligere viceborgmester Karin Dubin og SF’eren Peter Frahm, som har siddet 8 år i kommunalbestyrelsen, har meldt sig som interesserede. Listen over kandidaterne offentliggøres d. 4. februar.
Vil du stille op til valget, skal du udfylde en kandidatanmeldelse og have mindst 10 stillere. Stillerne skal bo på Frederiksberg og være fyldt 60 år senest den 3. marts 2011.
Kandidatanmeldelsen og stillerlisten kan fås via hjemmesiden http://www.frederiksberg.dk/PolitikOgDemokrati/RaadOgNaevn/Aeldreraadet/ValgTilAldreradet/HvordanStillerJegOpTilValget.aspx eller ved at kontakte Valgkontoret på nedennævnte telefon eller mail. Valgkontoret sender så kandidatanmeldelsen og stillerlisten til dig enten pr. post eller pr. mail.
Kandidatanmeldelse, stillerliste og foto skal afleveres til Valgkontoret, Frederiksberg Rådhus, stuen, værelse 15, senest torsdag den 3. februar 2011 kl. 16.
Har du spørgsmål om ældrerådsvalget, er du velkommen til at kontakte Valgkontoret på telefon 38 21 21 12 eller pr. mail valg@frederiksberg.dk.