Lorry: Mulighed for politisk skifte på Frederiksberg

TV-Lorry har sammen med Jysk Analyse gennemført en meningsmåling på Frederiksberg, hvor de har spurgt ca. 1.000 vælgere hvad de ville stemme, hvis der var kommunevalg i dag. Hovedresultater er en massiv tilbagegang for de konservative, fra ca. 40 % ved valget i 2009 til 28 % i dag. Modsat er der stor fremgang til de radikale og Venstre.

Lorry’s måling viser et stort flertal for regeringspartierne og deres støtteparti Enhedslisten. Hvis denne konstellation gik sammen ved et valg i dag, viser meningsmålingen at de 4 partier ville få 55 % af stemmerne på Frederiksberg.

 

 

 

Spørgsmålet er om Jørgen Glenthøj ville kunne forsætte som borgmester hvis valget falder ud som målingen viser. I dag har de konservative 12 ud af de 25 pladser i kommunalbestyrelsen. Lorry’s måling siger de ved et valg i dag kun ville få 7, mens de radikale står til 4 og Venstre til 3 pladser. Begge partier har i dag kun et medlem af byrådet. Det nuværende borgerlige flertal vil således blive styrket, men både de radikale og Venstre ville kunne skabe et nyt flertal med oppositionen udenom de konservative.

Lorry har også målt borgmesterens popularitet og her klare Jørgen Glenthøj sig fint. Der er godt nok kun 12 % der mener han har gjort det ”meget godt”, men der er faktisk flot sammenlignet med de andre borgmestre Lorry har kigget på. Hele 20 % svarer dog ved ikke på spørgsmålet om, hvordan de mener borgmesteren har klaret jobbet.