I lighed med Københavns Kommune har Frederiksberg nu fået en Klimatilpasningsplan. I første omgang i høring indtil den 3. marts 2013.
Med skybruddet den 2. juli 2011 fik vi i Hovedstadsområdet konkret anskuelsesundervisning i, hvad der venter os i fremtiden, som den tegner sig med udsigt til temperaturstigninger på 4-6 grader. Kommunen udgør den umiddelbare myndighedsramme for borgernes, institutionernes og virksomhedernes liv og virke. Derfor er det også vigtigt, at kommunen reagerer på risici og sårbarheder, som de viser sig.
Men klimaudfordringen udgør kun én af de kriser, der udfolder sig lige for øjnene af os. Ressourceknaphed og den økonomisk-finansielle er andre. Som om ekstremt vejr ikke skulle være tilstrækkeligt, så kan vi konstatere, at vor levevis og hele tænkningen bag den måde vi har indrettet os på, stiller os over for en kæmpeudfordring om at iværksætte en større omstilling og hvor en klimatilpasning slet ikke rækker.
Udfordringen er derfor, at vi må arbejde på at forstå, hvordan vi – for ikke kun Frederiksberg, men for hele civilisationen – er endt i den nuværende situation med bl.a. den globale opvarmning.
Udkastet til Klimatilpasningsplan kan fremstå som en øjenåbner for at se 2. juli-skybruddet og klimaet i en større sammenhæng. Derfor bør høringsperioden også følges op af initiativer for at fokusere på sammenhænge og på sårbarheder. For der ER en sammenhæng i kriser vi ser.
Rundt på Frederiksberg bør vi finde sammen i vore fællesskaber og rejse spørgsmål om indhold og omfang af ”det større billede” af de udfordringer vi står overfor. Mon ikke kommende generationer vil være os taknemlige for, at der igangsættes tiltag op mod klimaudfordringer og de andre kriser. Tilpasning i form af ændringer i vores infrastruktur er vigtig, men rækker ikke. Omstilling af vores levevis og tænkning med en anden indretning af samfundet er det eneste realistiske, hvis det skal give mening at realisere Klimatilpasningsplanen.
