Jeg skriver følgende som formand for Fællesrepræsentationen, en sammenslutning af beboerrepræsentanter i Frederiksberg Boligfonds 21 udlejningsejendomme, (med tilsammen små 2500 lejeboliger på Frederiksberg).
Allerede for et par år siden blev vores beboervalgte repræsentanter i boligfondens bestyrelse pålagt en meget vidtrækkende tavshedspligt, således at det dybest set umuliggør et samarbejde med de beboere, som de er valgt til at repræsentere. Ligeledes forhindrer det reelt os beboere i at kunne kontrollere, hvorvidt de personer, vi har valgt, lever op til det hverv, de har fået.
I dette indlæg vil jeg – ved hjælp af to begivenheder, der har fundet sted inden for det seneste halve år – forsøge at beskrive, hvorledes Frederiksberg Boligfond og deres ejendomsadministrator PrivatBo igennem de senere år har forsøgt at minimere beboernes indflydelse på de beslutninger, der træffes vedr. fondens ejendomme.
”Barfoed-sagen”
I forhold til ”Barfoed-sagen” om udlejning af en lejlighed uden om venteliste til den konservative partiformand Lars Barfoed, er det således, at Frederiksberg Boligfonds bestyrelse i 2009 vedtog en generel praksis i forbindelse med udlejning af de nyindrettede, dyre penthouselejligheder, som PrivatBo skulle administrere efter: Kunne lejlighederne ikke udlejes til personer, der var opskrevet på ventelisten, skulle de udbydes på PrivatBo’s og/eller Boligportalens hjemmeside(r), med muligheden for, at enhver fik adgang til at leje en lejlighed efter ”først til mølle-princippet”. (Se det fulde regelsæt for Frederiksberg Boligfonds ventelister: www.frederiksbergboligfond.dk/Udlejning-p%C3%A5-Frederiksberg/Ventelister-og-udlejning.aspx). Denne udmelding var da også den første, som direktør Kirsten Thøgersen (PrivatBo) gav til Ekstra Bladet. Senere har hun henholdt sig til, at der ingen regler var for udlejning af disse lejemål.
I en redegørelse fastslår Kirsten Thøgersen (citat):
”Som en privat ejer og udlejer er det fonden selv, der suverænt afgør, om en person skal have tilbudt en bolig. Det gælder også, selvom personen står på venteliste. Derfor er der så at sige ikke noget retskrav på en bolig”.
Kirsten Thøgersen glemmer bare, at det (så vidt vi beboere er informerede), vist nok er første gang, at PrivatBo og Frederiksberg Boligfonds daværende formand har benyttet denne frihed til at disponere frit. Skulle der være tale om en helt unik situation, hvor der således ikke er fastlagt regler, fremgår det af Frederiksberg Boligfonds vedtægter, at: ”Hvor intet andet er fastsat ved disse vedtægter, træffes bestyrelsens beslutninger ved simpel stemmeflerhed”, dvs. demokratisk i fondsbestyrelsen, ikke egenrådigt af formand eller direktør. (Du kan læse vedtægter for Frederiksberg Boligfond via: www.frederiksbergboligfond.dk/Om-Frederiksberg-Boligfond.aspx).
PrivatBo ejer ikke Frederiksberg Boligfonds ejendomme – det er derimod Fonden, der er medejer af PrivatBo. (PrivatBo er stiftet for at administrere Frederiksberg Boligfond samt 10 mindre Københavner fondes ejendomme. Det er disse, der tilsammen ejer PrivatBo). Jeg vil derfor afvise PrivatBo’s og enkeltpersoner i fondsbestyrelsens ret til at ændre eller fravige regler og praksis uden at have et flertal i boligfondens bestyrelse bag sig, som det er sket i ”Barfoed-sagen”. Ellers vil der nok igen dukke sager op, hvor de, der administrerer reglerne, har frihed til at vælge et sæt anvisningsregler til deres bekendte og et andet til alle andre.
Dette første eksempel viser, hvorledes beboernes 3 repræsentanter i Fondsbestyrelsen er blevet holdt uden for indflydelse, da vanlig praksis vedr. udlejning af fondens ejendomme tilsidesættes. Ovenstående er desværre ikke det eneste eksempel på, at den hidtidige demokratisk vedtagne praksis negligeres.
Orienteringsmødet
I foråret havde direktør Kirsten Thøgersen indbudt alle beboerrepræsentanter i Frederiksberg Boligfond til et orienteringsmøde hos PrivatBo, med det formål at orientere om PrivatBo’s planer for drift og vedligeholdelse af ejendommene og – ikke mindst – om beboerrepræsentanternes pligter og kompetencer. Fra PrivatBo lægges der umiddelbart op til, at mødet bliver en tilbagevendende begivenhed, så der kan skabes et godt samarbejde mellem beboerne i FB og Privatbo. Som mødet skred frem, blev det dog tydeligt, at mødets formål reelt var:
- At informere om, at boligfonden ikke har nogen midler, og at lejerne derfor skal hjælpe med at finansiere vedligeholdelsen af ejendommene. Dette kan ske ved, at de indgår frivillige aftaler om enten tidsbegrænsede eller permanente lejeforhøjelser. Dette på trods af, at lejerne i forvejen betaler til ejendommenes vedligeholdelse over lejen, og at den udvendige vedligeholdelse er ejers forpligtelse.
- At fastslå, at beboerrepræsentanterne formelt/juridisk ikke har nogen form for indflydelse på, hvad der skal ske med fondens ejendomme, da Frederiksberg Boligfond er privat udlejer.
Beboerrepræsentationer i Frederiksberg Boligfonds ejendomme og beboerrepræsentanter i boligfondens bestyrelse er med andre ord reelt et udtryk for pseudodemokrati og vinduespynt. Beboerne vil, ifølge Kirsten Thøgersen, ikke blive taget med på råd, inden vedligeholdelsesplaner for flere hundrede millioner kroner forelægges til godkendelse hos en politisk udpeget bestyrelse – uden kendskab til ejendommene. Vi beboerrepræsentanter, som bor i ejendommene og derfor har indgående kendskab til dem, bliver i fremtiden først orienterede, når beslutningerne er taget. Dette er, ifølge direktøren, fuldt ud lovligt, fordi Frederiksberg Boligfond er en privat udlejer, og derfor kan følge andre regler end en almennyttig udlejer. Selvom dette skulle være korrekt, er det imidlertid et klart brud med den tidligere gældende praksis, hvor der gennem en lang årrække har været tradition for et frugtbart samarbejde mellem lejerne og Frederiksberg Boligfond.
Fremmødet til kommende ”samarbejdsmøder” bliver nok minimalt, så længe Frederiksberg Boligfond og dens administrator PrivatBo ikke vil lytte til og inddrage dem, som er ”tættest ved jorden” i beslutningerne vedr. fondens ejendomme, – nemlig de nuværende lejere og deres repræsentanter.
Man kan spørge sig selv, om stiftelsen af PrivatBos datterselskabet PrivatBo A/S i 2009 mon ikke har haft en betydning for beboersamarbejdet? Har fokus i Frederiksberg Boligfond (der jo ejer 50 % af PrivatBo) ændret sig fra at være meget lig en almennyttig boligforening med de sociale værdier, der følger med dette – til at driften af ejendommene udelukkende er en forretning, der skal give overskud? Men mon man opnår den ønskede indtjening, når PrivatBo og Frederiksberg Boligfond handler på en måde, som kan betegnes som enerådende? Kunne det tænkes at fonden kommer til at stå med lejligheder, som er ude af trit med markedet? At lejligheder, der bliver moderniserede udelukkende med det sigte at inddrive den højest mulige markedsleje, bliver umulige at udleje til almindelige lønmodtagere, fordi de ikke har råd. På den måde kan udlejer selvfølgelig omgå ventelisterne – med helt klare regler – fordi meget få af dem, der er skrevet op på listerne, har råd til at betale de meget dyrt istandsatte lejligheder. De 21 ejendomme kan i fremtiden komme til at forfalde unødigt og dermed miste værdi, fordi vedligeholdelsesarbejder ikke sker, når der er behov for det. Udlejer har nemlig for nylig vedtaget, at den fremadrettede vedligeholdelse vil blive udført efter en teoretisk funderet 10-årsplan – og ikke som tidligere ved at udnytte den viden om ejendommene, som findes hos de lejere og ejendomsmestre, der dagligt færdes her.
Abelone Heinsen, Formand
Fællesrepræsentationen for beboerne i Frederiksberg Boligfond
