Den arrogante kommune lytter ikke til borgerne.
Vi vil gerne bede om hjælp i forbindelse med, at kommunen vil bygge en mastodontbørnehave på Frederiksvej. Vi har intet imod børn eller børnehaver. Tidligere havde vi en børnehave til 36 børn, hvor den nye nu skal bygges. Den nye skal have op til 182 børn, og selv om man i sit stille sind kan filosofere over, hvor glade børnene mon er for at blive anbragt på en sådan pasningsfabrik, er det en politisk beslutning og ikke til debat i dette indlæg. Det er derimod de metoder, kommunen anvender for at få det præcis, som den vil have det, og de meget store ulemper, det kommer til at betyde for os.
Frederiksvej er en 370 m lang, smal stillevej med bump og hastighedschikaner og med skrå-parkering i siderne – og der er ikke en parkeringsplads for meget – og 2 biler kan, når tungen holdes lige i munden, akkurat passere hinanden. Vejen er lukket, og der er ingen vende-plads for enden af vejen. Den nye institution skal bygges helt nede i den lukkede ende af vejen. På vejen og den tilknyttede Mathildevej bor der ca. 2.000 personer. Vejlauget har på beboernes vegne protesteret overfor kommunen, fordi kommunen har bestemt, at al tilkørsel til den nye institution skal ske ad Frederiksvej. Argumentationen fra beboerne har været, at den nye institution og kørslen til den af personale, forældre, skraldebiler, busser til børnenes udflugter m.v. ville skabe helt utålelige trafikmæssige problemer, og de har foreslået, at tilkørsel i stedet burde kunne ske via Frederiksberg(tidligere Solbjerg) Parkkirkegård.
Der er projekteret 10 parkeringspladser til den nye institution med de mange børn og et større personale og det er helt utilstrækkeligt. Tallet er grotesk lavt sat og ikke i overensstemmelse med Vejdirektoratets vejregler fra 2011, som foreskriver, at der skulle etableres mere end 50 pladser. Disse regler har kommunen tiltrådt, men nu set stort på. Det billede, der herefter tegner sig, er, at den naturlige forudsætning om, at børnene nogenlunde uhindret skal kunne komme frem og tilbage til børnehaven ikke kan opfyldes. At de fastboende får svært ved at komme til og fra arbejde på de tider, hvor børn bringes og hentes, har åbenbart heller ingen betydning.
Kommunens afvisning af, at tilkørsel i stedet burde ske ad Parkkirkegården er blandt andet begrundet med, at denne er privat ejet, og at der derfor ikke kan være offentlig færdsel. I den forbindelse har kommunen fortiet, at der allerede er offentlig færdsel til det tidligere kapel, der nu bruges til kunstudstillinger og til, at den tidligere administrationsbygning nu benyttes til behandlingshjem for krigsveteraner, og at der planlægges hjemløseboliger på området. Kommunen har også ”glemt” at oplyse, at det er den selv, der ejer Parkkirkegården, og at det derfor ville være lige så let som at knipse med fingrene at lade trafikken gå den vej. Som yderligere argument har kommunen anført, at Kirkeministeriet har påtaleret i den slags sager, og at ministeriet har givet et afslag. Det helt mærkelige i den forbindelse er, at det ved en opringning til Kirkeministeriet er konstateret, at ministeriet intet kender til en henvendelse fra kommunen.
Allerede i 1980 blev det besluttet, at kirkegården skulle nedlægges, og dette er i vidt omfang sket ved i brede randzoner at anlægge park med forskellige offentlige aktiviteter. Den vej beboerne har anbefalet, og som går helt ude i områdets kant, er en god bred vej, og den kommer ikke i nærheden af grave eller andet, så nogen kunne føle sig krænket.
Legepladsen bliver placeret ca. 12 meter fra beboelsesejendomme og med så mange børn er det en rigtig dårlig ide. Erfaringerne fra Virginiavej ved Porcelænshaven, hvor der er taget en tilsvarende institution i brug er ikke gode, og højden af byggeriet er i strid med kommune-planen og det betyder skygge på mange tidligere solfyldte lejligheder.
Ingen af disse mange problemer har gjort indtryk på vores kommune.
Den ansvarlige rådmand Pernille Høxbro(K) siger, at hun har været i dialog med borgerne om sagen, men det er politisk newspeek for, at hun har fortalt os, hvordan hun vil have det.
Det samme kan siges om formanden for Vej & Miljø, Jan E. Jørgensen.
Kommunens magtbrynde er helt uforståelig. Der er kun brugt formelle og, som det ses, groft urigtige begrundelser. Ingen aner, om der overhovedet er en fornuftig begrundelse, og hvad den så går ud på, eller om det bare er ”fordi vi vil have det sådan”.
Vi sidder tilbage med en fornemmelse af, at viljen til at demonstrere den kommunale magt har korrumperet magten, og at dette alt for nemt kan føre til forkerte beslutninger. Og at det desværre nok ikke er noget enestående tilfælde.
Når visse politikere således op til valget markedsfører sig med,” at på Frederiksberg gør vi som altid”, synes vi ikke, det er en anbefaling. Det er nok snarere en advarsel.
Vi håber, at de, der nu søger valg vil tænke over, at borgerne ikke er til for deres skyld, men at det omvendte faktisk er meningen.
Vi har brug for hjælp.
Bestyrelsen for Vejlauget Frederiksvej/Mathildevej.
