Der synes at være en fare for at overenskomstforhandlingerne mellem staten, regionerne og kommunerne og de offentligt ansatte ender i konflikt. Der er nu (eller er ved at blive) sendt strejkevarsler om strejker der kan starte d. 4. april (onsdagen efter påskeferien). Det forventes, at Staten, Regionerne og Kommunernes Landsforening følger strejkevarslerne op med lockoutvarsler. Parterne forhandler nu i forligsinstitutionen og forligskvinden kan udsætte konflikten i en eller to gange 14 dage, dvs. til enten d. 18. april eller den 2. maj. Konflikten vil også ramme Frederiksberg, men omfanget er endnu ikke kendt. Foreløbigt er der kun varslet strejke på Falkonergårdens Gymnasium, men flere vil følge. Følg evt. med på FOA’s hjemmeside https://www.foa.dk/forbund/temaer/j-o/ok18.