Nye Borgerlige skifter KV-kandidater – opdateret

Frederiksbergnyt.dk er blevet bedt om at slette en notits om Ny Borgerliges kandidater til det kommende kommunalvalg, angiveligt fordi de kandidater vi omtalte i notitsen senere er blevet vraget som kandidater. I stedet har partiet tilsyneladende opstillet den højreorienterede corona-skeptiker Helle Rosenvig, der er kendt for mange indlæg i frederiksbergske facebook-grupper. Helle Rosenvig er også kritisk over det fokus, der i kommunen er på bæredygtighed og CO2. Partiet har nu (i oktober) offentliggjort en kandidatliste med 2 kandidater Helle Rosenvig og Karsten Larsen.

Ændringen får sikkert ikke betydning for, at Nye Borgerlige vil indgå i det borgerlige valgforbund og chansen for, at de bliver repræsenteret i den nye kommunalbestyrelse er høj og øges gennem valgforbundet.

Partiet har nu indgået valgforbund med Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne DF og Venstre.