Dansk Sygeplejeråd har sendt strejkevarsel til 13 kommuner, her i blandt Frederiksberg Kommune. Strejkevarslet er sendt, fordi et flertal blandt sygeplejerskerne stemte imod det overenskomstforlig, der var aftalt med Kommunernes Landsforening (KL). Med strejkevarslet er der varslet konflikt fra d. 21. maj 2021. Konflikten kan dog udsættes, hvis forligsinstitutionen går ind i sagen og prøver at forlige parterne.
I kommunerne rammes de områder, hvor kommunen har ansat sygeplejesker. Det er på plejecentre, i hjemmesygeplejen, botilbud, midlertidige pladser og administrative stillinger, som f.eks. i visitationen. Der vil dog kunne etableres nødberedskaber på områder, hvor der er livsvigtige og uopsættelige arbejder. Dette skal nu forhandles mellem parterne.
Generelt er vurderingen, at sygeplejerskerne får svært ved, inden for de givne rammer for overenskomsterne, at ”finde flere penge”. Derfor appellerer sygeplejerskerne da også til regeringen for at sende flere penge. Dette krav ligger i forlængelse af et borgerforslag, initieret af flere sygeplejesker, om at ophæve tjenestemandsreformen fra 1969, for at skabe ligestilling i lønforholdet mellem offentlige faggrupper. Det er stadig denne gamle reform der bestemmer grundlønnen for de forskellige faggruppe og dermed fastlæggelsen af en lavere grundløn til udprægede kvinde-faggrupper som bl.a. sygeplejesker.
Som det forklagres i borgerforslaget: ”I korte træk er Tjenestemandsreformen fra 1969 et politisk bestemt lønhierarki, hvori forskellige jobs i det offentlige blev placeret på 40 forskellige løntrin. Løntrin som bygger på en arbejdsmæssig værdiansættelse tilbage fra 1919, fire år efter at kvinder fik stemmeret i Danmark.
I 1969 anså man stadig manden for at være husstandens hovedforsørger og kvindens løn var et supplement til husholdningen – en slags lommepenge. De kvinder som på daværende tidspunkt fik lov til at arbejde, kunne derfor anse deres løn som en slags lommepengeløn og som en bi-indkomst til mandens.
Det politiske bestemte lønhierarki for offentlige faggrupper er ikke blevet revideret siden 1969. Vi ser i dag at offentligt ansatte i de kvindedominerede fag har et betydeligt lønefterslæb. De aflønnes hverken i overensstemmelse med deres uddannelseslængde eller med deres faglige ansvar, fordi Tjenestemandsreformen fastlåser faggrupperne på et lavere løntrin efter datidens normer.
Folketinget lovede dengang løbende at løfte lønnen, så den afspejlede uddannelseslængde og ansvar. Det skete bare aldrig, og i dag har de fleste politikere glemt alt om Tjenestemandsreformen.
Resultatet er, at for eksempel sygeplejersker og pædagoger får en langt lavere løn end skolelærere og politibetjente. En udligning af det politisk skabte lønefterslæb kan ikke løses gennem overenskomstforhandlinger, da det i så fald vil tage over 700 år da lønstigningerne – bortset fra nogle små ligelønspuljer – fordeles ligeligt på alle, uanset størrelsen af deres grundløn. Derfor kan der kun sikres lige løn mellem de offentlige faggrupper, hvis Folketinget tager ansvar for at udligne efterslæbet for de kvindedominerede fag – og dermed retter op på den lønmæssige ulighed i lønforholdene som Tjenestemandsreformen er skyld i.
Tiden er inde til et opgør med denne ulighedsskabende reform, og til at tage et vigtigt skridt mod et mere retfærdigt arbejdsmarked. Derfor står vi sammen jordemødre, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og akademikere på vegne af alle berørte faggrupper.”
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-07299
