Kataloget over ”budgetforbedrings-ideer” indeholder på ældreområdet 7 forslag, der tilsammen peger på spareideer på 49,9 mio. kr. Forvaltningen argumenterer for spareideerne med, at serviceniveauet på ældreområdet på flere områder er højere end i andre kommuner og ligger over det lovpligtige minimumsniveau.
Men indledningsvis, før vi ser på de enkelte spareideer, kan det måske være en god ide at se på kommunens samlede udgifter til pleje og omsorg af ældre. Danmarks statistik opgør Frederiksbergs netto-udgifter (i 2020) til pleje og omsorg per 80+ årige ældre til 194.457 kr. Til sammenligning er tallet for København 293.536 kr, for Rødovre 199.249 og for Gentofte 196.150 kr. Det betyder at Frederiksberg, for at nå op på det samme udgiftsniveau som København til pleje og omsorg skulle bruge ca. 450 mio. kr mere på området. For at nå Rødovres niveau skulle kommunen bruge 21,6 mio. kr. mere og selv for at nå Gentoftes niveau skulle der bruges 7,7 mio. kr.
Det er dog vanskeligt, at sammenligne de forskellige kommuners udgifter på ældreområdet. Dels er der forskel på i hvilket omfang kommunerne benytter sig af egen betaling, basere sig på frivilligt arbejde eller familierne, og dels følger kommunerne forskellige strategier; nogle kommuner giver tidligt hjemmehjælp for at forebygge større udgifter senere, andre giver mindst muligt hjemmehjælp og i stedet satser på frivillige. Nogle giver mere personlig pleje for at forebygge flytning til plejebolig, andre satser mere på at få plejekrævende ældre på plejehjem. Frederiksberg har i mange år haft en politik som benævnes ”længst mulig i eget hjem”, og selv om nedskæringer i de sidste 10 år med konservativt styre underminerede strategien, så præger det stadig i et vist omfang ældrepolitikken i kommunen. Dvs. mere hjemmehjælp for at mindske behovet for plejeboliger.
Ud af de 50 mio. kr. udgør de 28,7 mio. kr. sig om forslag til direkte serviceforringelser:
Reduceret serviceniveau på personlig pleje 22,1 mio. kr. Forvaltningen mener, at serviceniveauet på personlig pleje er højere på Frederiksberg end i Københavns Kommune og også højere end landsgennemsnittet. Forslaget vil indebære en genvisitering af samtlige borgere, som får hjælp til personlig pleje. Det er de borgere, der har mest brug for hjælp og som tidligere er blevet holdt ude af væsentlige besparelser. Medarbejderne har gjort opmærksom på, at besparelser på den personlige pleje sandsynligvis vil resultere i øgede udgifter på andre områder, f.eks på hospitalsindlæggelser af svage ældre, der ikke har fået tilstrækkelig hjælp og øget behov for rehabilitering med døgnophold. Frederiksberg ligger allerede helt i top med hensyn til såkaldte ”forebyggelige indlæggelse” af borgere over 80 år, indlæggelser som kunne være forebygget, nogle ved bedre personlig pleje af de ældre (KL: Kend din kommune 2019). Det vil sandsynligvis også betyde, at flere skal flytte til et plejecenter.
Reduceret serviceniveau på praktisk hjælp 3,9 mio. kr. Også her argumenterer forvaltningen med at serviceniveauet er for højt sammenlignet med andre kommuner. Det er en øvelse, der er forsøgt før (af de konservative), så der er allerede sparet meget på området. Erfaringen er dog, at det har vist sig svært at nå den fulde forventede besparelse. De sidste 10 års besparelser har resulteret i, at mens det for 10 år siden (i 2012) var 21,4 % af 67+-årige borgere på Frederiksberg der var visiteret til hjemmehjælp på Frederiksberg, var det i 2021 kun 13,8 % (til sammenligning var 2021 tallet for København 14,4 % og på landsplan 11,8). I samme periode er modtagerne af praktisk hjemmehælp på Frederiksberg (ifølge Danmarks Statistik) faldet fra 3.000 til 1.920 (samtidigt med kommunens befolkning er vokset). Som et konkret spare-forslag peger forvaltningen på, at Frederiksberg kommune i dag leverer rengøringshjælp hver 2. uge, men andre kommuner kun leverer hver 3. uge.
Afskaffelse af såkaldte mindre ordninger af praktisk hjælp 0,8 mio. kr. Forvaltningen peger her på, at nogle af disse ydelser ikke er lovpligtige, hvorfor der (ifølge dem) kunne spares på kommunens indkøbsordning, hjælp til afhentning af pakker og medicin, hjælp til vask af tøj i eget hjem mm. Forvaltningen peger på, at flere af disse opgaver kan afskaffes, da borgerne selv kan betale for en tilsvarende ydelse. Medarbejderne har peget på, at disse forslag rammer nogle af byens svageste borgere, og at det må meldes klart ud, at hvis de vedtages, er der tale om en politisk prioritering. Flere af forslagene har været fremme tidligere, men ikke blevet vedtaget af det konservative flertal, bl.a. fordi de er blevet kraftigt kritiseret af kommunens Handicap- og Ældreråd.
Reduceret hjælp til handicap-kørsel 1,9 mio. kr. Også her er der tale om et forslag til at reducere serviceniveauet, her for de borgere der har behov for handicapkørsel. Forslaget vil give mindre fleksibilitet og øget ventetid for borgerne, ligesom det forventes at færre (efter forringelsen) vil benytte ordningen.
Reduktion eller afskaffelse af kommunal støtte til ældreklubber og -foreninger 4 mio. kr. Efter serviceloven KAN en kommune støtte klubber og foreninger på ældreområdet. Støtten er således ikke et lovkrav, så forvaltningen peger på, at støtten (efter §79) helt kan fjernes ”så flere aktiviteter målrettet ældre borgere fremover varetages af den igangværende frivillige indsats i kommunen”, som forvaltningen skriver i indstillingen. Gennemføres dette forslag, vil det få alvorlige konsekvenser for kommunens ældreorganisationer som Ældresagen og OK-klubberne, samt for en lang række mindre klubber og foreninger. Forslaget kan skaleres så det ikke er alle 4 mio. kr. der fjernes, men 1 eller 2 mio. kr. Forslaget vil betyde en serviceforringelse for en stort antal ældre på Frederiksberg og betyde en stor reduktion i tilbuddene til ældre, da det har vist sig svært at holde tilbuddene i gang med frivillige. De tilbud, der fortsætter, vil sandsynligvis få en meget høj egenbetaling.
Sparekataloget indeholder også 2 forslag på tilsammen 17,2 mio. kr, som ikke fremstår eller præsenteres som nedskærings-forslag, selv om det for den enkelte ældre, der rammes af dem, vil være tale om forringet service.
”Ensretning af visitationspraksis for personlig pleje” 16 mio. kr. og ”Ensretning af visitationspraksis for praktisk hjælp” 1,2 mio. kr. Forvaltningen mener, at visitationen på Frederiksberg har været for ”let” og meget uensartet, eller med andre ord: mange er blevet visiteret til for meget hjælp og borgere med samme ”funktionsniveau” er blevet visiteret forskelligt. Forslaget er i virkeligheden en kraftig kritik af kommunens visitation, som tilsyneladende ikke har levet op til deres opgave. Også dette forslag har været præsenteret før og også blevet vedtaget, dog med mindre forventning til spare-potentialet, dengang præsenteret som et forslag om at genvisitere alle modtagere, fordi nogle af dem forventedes, at have fået det bedre siden de blev visiteret. Det daværende forslag blev kraftigt kritiseret af den daværende opposition.
Noget andet er, at der i mange år er været et rygte om at nogle modtagere af hjemmehjælp (kaldt VIP-modtagere) har været friholdt fra det tidligere flertals nedskæringer, efter sigende på grund af deres kontakter ”til systemet”. Antallet af evt. VIP-modtagere er dog nok begrænset.
Forvaltninger forventer at en igangværende ældreanalyse vil dokumentere, at besparelsen er muligt, bl.a. ved at pege på at antallet af visiterede timer til personlig pleje i de seneste år er steget. Det er en tendens som også ses i andre kommuner og hænger sammen med at søgningen til plejehjem er faldet kraftigt under covid-19. Ældreanalysen er dog endnu ikke offentlig tilgængelig.
Kilder:
Forvaltningens indstilling: Punkt_180_Bilag_1_Bilag_1__Budgetforbedringsidékatalog.pdf (frederiksberg.dk)
Medarbejdernes kommentarer (side 3): Punkt_40_Bilag_4_Bilag__SSA_OmraadeMED.pdf (frederiksberg.dk)
Referat af Ældre- og Omsorgsudvalget behandling af sagen: Referat til mødet i Ældre- og Omsorgsudvalget 2022-25 den 30. maj 2022 kl. 19:15 i Udvalgsværelse 1 (frederiksberg.dk)
