Test dig selv Lokalpolitik – svaret

Under læs mere er der en tekst fra et af de partier, der stiller op til det kommende valg til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. Test dig selv – kan du gætte hvilke parti det er? Svaret står nu sidst i artiklen.

 

Tæt på det hele – og helt sig selv. En del af hovedstaden – og en grøn oase. Vækstområde for uddannelse, kultur og erhverv – og stedet, hvor der er plads til alle. Frederiksberg er en inkluderende kommune – og har altid været det, siden kommunen kom til i 1857, og kulturen fandt sin plads på alleerne. Og vi vil også have dig med. Med dine ideer, dine holdninger og dit bidrag. Hvad siger du?

Vi ser for os et fælles Frederiksberg
Vi ser en kommune, hvor vi hjælper hinanden, ikke fordi vi skal, men fordi vi vil. En kommune, hvor du og jeg kan dele oplevelser, færdes trygt og sætte vores præg kommunens udvikling gennem dialog og gennem kreativitet og innovation. Jeg ved ikke hvordan du har det, men i (vores parti) ser vi potentiale for at skabe Danmarks bedste sted at bo. Vi vil gerne gå forrest og skabe en forvaltning, der er åben i sin kommunikation, leverer klare resultater og fokuserer på borgerne og mulighederne, ikke på reglerne og begrænsningerne.
 
Det kræver, at vi løser opgaverne smartere, mere humant og i fællesskab
Der er masser af skjulte ressourcer, vi kan udnytte bedre. Eksperter, hvis viden vi kan udnytte – og ildsjæle, hvis passion og indsigt vi kan lytte til. Det er også sådan vi – som kommune – kan bidrage til det globale. Ved at tage ansvar for vores børns fremtid og vores grønne plet – og lige gøre lidt mere end man kunne forvente
 
Og svaret er …. Det Radikale Venstre