Nyhedsmediet NB-Økonomi har beregnet om danske kommuners indtægter svarer til deres beregnede udgifter i 2024. Beregningen for Frederiksberg viser, at kommunens indtægter (efter indregning af tilskud og udligning) svarer til 62.880 kr. per indbygger, mens Frederiksberg kommunes beregnede udgifter (baseret på kommunens aldersbetingede og socio-økonomiske udgiftsbehov) er 65.259 kr. Det vil sige, at efter NB-Økonomis beregninger mangler Frederiksberg kommune 2.379 kr. per indbygger for at kunne dække det behov alders-sammensætningen og de socioøkonomiske vilkår for borgerne ligger op til.
Ifølge NB-Økonomi er forklaringen på, at nogle kommuner som Frederiksberg, selv efter statens tilskud og kommunernes interne udligning, stadig har et strukturelt underskud, at
”tilskud- og udligningssystemet ikke tager højde for, at kommunerne har forskellige udskrivningsprocenter. Når eksempelvis Taarnby, Vejle og Frederiksberg derfor får lavere indtægter end udgiftsbehovet tilsiger, så skyldes det i høj grad, at de tre kommuner har nogle af landets laveste udskrivningsprocenter.
Dermed har kommunalbestyrelsen i kommunerne besluttet, at man godt kan klare sig med lavere indtægter end udgiftsbehovet tilsiger for at holde skatten så lav som muligt. Det betyder, at de reelt ikke inddriver de indtægter som kommunen har mulighed for at gøre, og dermed dækker indtægterne ikke de beregnede udgifter.”
Når indtægterne ikke dækker de beregnede udgifter, så kan det modvirkes på 3 forskellige måder:
Kommunen kan dække hullet med sin formue, hvilket vil sige med et træk på kommunekassen. Det gør Frederiksberg kommune i et vist omfang, men kassebeholdningen vil ikke kunne dække forskellen i flere år.
Kommunen kan også udføre sine opgaver mere effektiv end gennemsnittet af andre kommuner som bruges i beregningen af det nødvendige udgiftsbehov. Det er i et vist omfang tilfældet for Frederiksberg, som bl.a. har fordelen ved at befolkningen bor tæt sammen, hvilket giver mindre behov for transport, skolebusser, filialer mm). Den kommunale administration på Frederiksberg er bl.a. derfor også blandt de billigste i landet. Men det kan trods alt ikke forklare det store samlede forskel mellem indtægter og udgifter.
Endelig kan en kommune have et lavere serviceniveau end resten af landet, og dermed også have et lavere kommunalt udgiftsbehov end gennemsnittet i landets kommuner ligger op til. Dette omfatter også lavere normeringer, lønninger mm. som er ”serviceniveauet” for de ansatte. Også dette er sandsynligvis en del af forklaringen på, at Frederiksberg kan ”leve med” ikke (helt) at dække det beregnede udgiftsbehov med indtægterne. Men sammenligninger af serviceniveauet imellem kommunerne kan være (overraskende) vanskelige. Hvis Frederiksberg f.eks. har flere plejehjemspladser end en nabokommune, som til gengæld har færre ældre der modtager over 20 timers hjemmehjælp om ugen i eget hjem, hvordan sammenligner man så serviceniveauet? Sammenligner man de økonomiske omkostninger kan Frederiksbergs model være billigere.
Efter NB-Økonomis beregninger er den samlede forskel mellem Frederiksbergs indtægter og beregnede udgifter ca. 240 mio. kr, svarende til 0,9 skatteprocent. Kommunalbestyrelsen har i budget 2023 hævet skatten med 0,67 %. Indtægterne herfra minus staten sanktion for skattestigningen er indregnet i NB-Økonomis beregninger (de nævner det dog ikke eksplicit), hvilket betyder, at selv når staten skattesanktion stopper i 2027 vil forskellen mellem Frederiksberg kommunes indtægter og beregnede udgifter udgøre omkring 140 mio. kr.
Dokumentvisning (frederiksberg.dk)
Forside – NB Økonomi (nb-okonomi.dk)
Frederiksberg Kommune: 96,4 %
Frederiksberg Kommune har et beregnet udgiftsbehov på 65.259 kroner pr. indbygger i 2024. Kommunen får indtægter på 62.880 kroner pr. indbygger. Dermed dækkes 96,4 procent af kommunens udgiftsbehov af indtægterne.
Frederiksberg Kommune: 96,4 %
Frederiksberg Kommune har et beregnet udgiftsbehov på 65.259 kroner pr. indbygger i 2024. Kommunen får indtægter på 62.880 kroner pr. indbygger. Dermed dækkes 96,4 procent af kommunens udgiftsbehov af indtægterne.
