Med årets budgetforlig fortsætter Frederiksberg Kommune en massiv general besparelse (”grønthøster”) på de kommunale løn- og driftsbudgetter. Samlet set løber de nye besparelser op i ca. 17 mio. kr. når de er fuldt indfaset i 2027. Disse besparelser kommer over i lignende besparelser i budgettet for 2023.
Allerede i 2023 pålagdes kommunens institutioner og afdelinger en sparekrav på 1 % af deres driftsbudget. Planen var dengang, at dette krav skulle nedtrappes til 0,75 % i 2025, 0,5 i 2026 og frem. På dette område har kommunalbestyrelsen nu hævet besparelseskravet med 0,3 % (svarende til 5,2 mio. kr.), men fastholdt nedtrapningen, dog på det højere niveau, så den permanente besparelse fra 2027 bliver på 0,8 % (svarende til ca. 20 mio. kr.). Her skal man huske, at sparekravet ikke omfatter dagtilbudsområdet lønudgifter, da de er fredet af et lovkrav om minimumsnormeringer.
I 2023 indførtes der også et generelt sparekrav på administrationen på rådhuset på 1,5 %, som skulle nedtrappes til 1 % i 2024, 0,75% i 2025 og 0,5 for 2026 og frem. Her har partierne i budgetforliget (dvs. alle partier) besluttet at fjerne nedtrapningen, hvilket giver en ”budgetforbedring” (læs besparelse) på 2,4 mio. kr. i 2024 stigende til 4,8 mio. kr. i 2026 og frem, hvorved den permanente besparelse fra 2026 bliver på ca. 6,5 mio. kr.
De besluttede rammebesparelser ligger i forlængelse af en udbredt opfattelse af, at den offentlige administration kan slankes betydeligt. Den borgerlige tænketank Cepos mener f.eks. Frederiksberg Kommune kunne spare flere 100 mio. kr. ved at reducere kommunens omkostninger til niveau med Vejle kommune, og ved 1. behandlingen af budget 2024 fremhævede den lokale konservative leder, Michael Brautsch, at man skulle skære ”fedtkanten” af administrationen.
Ud over rammebesparelserne blev administrationen på rådhuset også ramt af konkrete spareforslag, såsom besparelser på Borgerservice, besparelser på juridisk bistand, mindre service ved budgetforhandlinger m.m.
Og så tog politikerne det usædvanlige skridt, at opsige flere medarbejdergruppers kutymefridage, konkret har det administrative personale på rådhuset (både medlemmer af Frederiksberg Kommune Forening og akademikere) har en betalt fridag (kutymefridag) juleaftensdag og en betalt ½-fridag nytårsaftensdag. For mange andre ansatte er disse dage indskrevet som fridage i deres overenskomster. Men Frederiksberg Kommune at en del særlige overenskomster tilbage fra den tid kommunen også var et amt. Opsigelsen af disse kutymefridage giver kommunen er årlig besparelse på 1,8 mio. kr. (omregnet til 3,3 stilling).
Opsigelsen af kutymefridagene, som betyder at medarbejderne i stedet må bruge feriedage (ingen forventer medarbejdere vil blive tvunget på arbejde, selv om dagene opsiges), er blevet stærkt kritiseret af de medarbejdere der rammes. De sammenligner beslutningen med fjernelsen af store bededag som fridag. Medarbejderne forventes at markere kritikken ved at møde op i sort tøj, når budget 24 endeligt vedtages mandag d. 9. oktober omkring kl. 21.
Billedet viser et udsnit af ”efter budgetaftalen”- gruppebilledet af Kommunalbestyrelsen. I udsnittet ses bl.a. borgmester Michael Vindfeldt (A).
